Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Revue des deux vwndes 1879, Iste og 15de september.
THGRVALDSEN BEDÖMT AF DEN FRANSKE KRITIK.
creni, ikke tilstrækkelig uhildet opfattelse af hans produktion i sine
bekendte artikler (i Revue des deux mondes 1868); men Eugéne Plon’s
bog, udkommen i tre udgaver, vidner om varm beundring; og nyligst
bar S. Jacquemont skrevet en afhandling i samme tidsskrift som
Delaborde \ hvori han, med större kunstsans og sagkundskab end
Plon, lægger en lignende sympathi for dagen.
Jacquemont har selv studeret Thorvaldsen’s værker i deres hjem
stavn, ja han kender endog de arbejder fra tiden för rejsen til Italien,
som ere at se i København. Derfor benytter han vel Plon meget og
slutter sig i mangt til hans domme; men han har dog set mere og
bedre. Skildringen af museet er interessant: »Bag det kongelige slot
Kristiansborgs tunge masse findes midt på en øde plads, ved en sort,
bedrøvelig kanal, en såre besynderlig udseende, monumental bygning»
o. s. v. Medens det ydre smager ham noget af pedanteri, i lighed
med de mlinchenske pasticher af hellensk bygningskunst, har det
indre forsonet ham med Bindesböll. Derefter fortælles Thorvaldsen’s
levned, hvorved Jacquemont viser sig meget venlig stemt mod Dan
mark og mod Thorvaldsen’s personlighed, idet han bl. a. forsvarer
kunstneren mod beskyldningen for gerrighed —: grunden til, at han
tog imod altfor mange bestillinger (og derved gav anledning; til ad
skillige, mindre heldige atelier-arbejder), var, at de smigrede hans
stolthed, der navnlig næredes i Tyskland. Af de to portræter
Bckersberg’s og Vernet’s foretrækker han det sidste, »i modsætning
til de Danske»; den franske mesters arbejde kalder han mere tro,
ligesom det overgår det andet i malerisk henseende (»par la qualité»).
Han synes altså ikke ganske at have öje for det mærkværdig åndfuldc
i blikket og trækkene på det Bckersberg’ske billede, trods dets noget
törre soliditet.
Thorvaldsen’s kunstnerliv deles af Jacquemont, ligesom af andre, i
to perioder, idet han lader den anden begynde ved tilbagekomsten til
Kom efter det første besøg hjemme; han går da fra de mythologiske
arbejder over til moderne og religiøse, og denne overgang indledes
allerede ved Schweizer-løven i Luzern. I sin efterligning af antiken
går Thorvaldseu sine egne veje; og Jacquemont vil særlig ikke indrømme
Carstens, hvem han omtaler i temmelig ringeagtende udtryk, nogen
indflydelse på sin landsmand. Carstens var »en duelig tegner, men
eklektisk og vaklende i sin retning»; »når han efterligner den antike
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
