Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EMIL GIGAS.
Eu temmelig udførlig analyse. Æmnet betegnes som ypperlig valgt,
og kompositionen som rig og snildt beregnet; i særdeleshed beundrer
Jacquemont den måde, hvorpå de yderste figurer ere indpassede i de
lave hjørner. Han har kun set den i terrakotta. Han priser Thor
valdsen, fordi han ikke har afbildet Døberen som en mager, tynd
skikkelse, der kun levede af .vild honning og græshopper, det havde
måske været mere nøjagtigt, men lidet kunstnerisk og især ikke stem
mende med den plads midt på gavlen, hvorfra denne figur behersker
hele gruppen; derfor også den store kappe, til hvilken Fra Bartolom
meo’s Johannes i Palazzo Pitti synes at have inspireret kunstneren.
I adskillige af tilhørernes skikkelser er der et sådant karakteristisk
liv, at man mærker, at her har Thorvaldsen ret haft et æmne, han
kunde føle for. Jacquemont ønsker at kunne se denne gruppe stråle
i hellensk polykromi, »au lieu de détacher crfim en t sa blan
cheur monotone sur la pierre grise et terne du fronton de
Notre-Dame».
Som alle, der have skrevet om Thorvaldsen, er Jacquemont op
fyldt af beundring for hans basrelieffer: han har i dem vakt den græske
ånd atter til live, genfundet relieffets ægte kunst, gengivet det det
plastiske, som det besad hos Grækerne, men ej hos Renaissancens
billedhuggere med undtagelse af Jean Goujon og Mino da Fiesole.
Jacquemont nævner en del af de mesterligste, uden forøvrigt at sige
noget væsenlig nyt om dem. Af enkelte bemærkninger kan anføres,
at det makedoniske kavalleri, som følger Alexander, efter hans men
ing står adskillig tilbage for det atheniensiske rytteri på Panathe
næer-frisen. Erindringen om ”Alexander-toget” mener han har
i folks omdømme skadet de to smukke friser i Frue kirke. I anled
ning af flere af de små relieffer minder Jacquemont om den alexan
drinske poesi i dens bedste fremtoninger. Bysterne søge ligheden
i de store træk, ligesom oldtidens bedste. Napoleons-bysten anser han
ikke for en af Thorvaldsen’s heldigste; den er »une oeuvre solen
nelle et indéeise», et arbejde, der —for at tale i atelier-jargon
er »fait de chic», eftersom kunstneren aldrig havde set sin model.
Jacquemont begyndte sine artikler med at undre sig over, hvor
lidt Thorvaldsen er kendt og skattet i Frankrig. Det var tilfældet,
medens han levede; ti han holdt sig næsten borte fra berøringen med
dette land; og det er ikke blevet bedre siden. I sammenhæng her-
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
