Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrifter af baltzar cßon strand.
slags besværligheder har han udholdt i disse 15 måneder, støttet af
en storartet viljesenergi og et kraftigt legeme. »Jeg har måttet leve
som den elendige Araber, med hans føde, klædedragt og bolig; brændt
i hele to somre af den ulideligste sol, og aller mest anfægtet af sa
mum, denne Belzebubs-vind, som med sit fine sand trænger gennem
marv og ben». Med varme og ædel selvfølelse taler han om sit ar
bejdes mål: »Jeg havde foresat mig at fremstille den ægyptiske arki
tektur i et sandere og renere lys, end nogen af mine forgængere have
formået det. Efter de nøjagtigste og møjsommeligste målinger har
jeg nu omtrent 200 blade tegninger, grafisk udførte og i farver. Jeg
kan i stor detalj forevise de Faraonske kæmpeværker, der fortjæne så
höj beundring ikke blot for deres kolossale masser, men for deres
majestætiske form og den farvevekslingen s pragt, som Grækerne,
skönt ellers de ypperste i skönhed og smag, aldrig have formået at
nå». Han erindrer med hensyn til Nil-landets höje civilisation om
dennes mærkelige ælde, om, at skulptur og maleri i kongegravene
hos hin »grande natiom fremstiller de hvide, europæiske menneske
racer tatoverede og klædte i huder; og han udvikler, hvorfor han sæt
ter arkitekturen så höjt blandt kunstarterne. »Ingen anden kunst står
i så nöje sammenhæng med menneskehedens udvikling og kultur
historie, idet den i sig bærer både frø og krone til dem alle; histo
rien, hviler endnu på den, efter at al anden støtte er falden». Med
sit geniale blik har han för de egenlige. ægyptologer indset, at lige
som den antike kunsts perle, Fidias-tidens skulptur, først i de sidste
hundrede år (til dels ved nye lund) er bleven sat på sin rette plads,
medens en svagere efterslæt forhen gjaldt som det ypperste, således
er der et lignende forhold ved ægyptisk arkitektur, idet den klassiske
Faraon-tids bygninger længe stilledes i skygge af dem fra det græsk
romerske herredomme, der ere stærkere ornamenterede, men langtfra
så ædle i forhold og former; de smage som Cronstrand siger
af paryk-stil. Til dette punkt kommer han ofte tilbage: »Da den
ægyptiske bygningskunst skulde forbedres med græsk ånd, blev den
uægte, uskön, ligefrem styg, kom på afvej; ligesom mathematik aldrig
kan sættes på vers, kunde den höje tanke i hin arkitektur aldrig af
rundes efter en skön sanseligheds inspirationer» .... »De enkelte træk
af ægyptisk form ere bogstaver, der kun give mening som led af
deres eget alfabet, fordi der i det gamle Ægyptens kunst findes mere
originalitet og stil, mere realitet og alvorlig karakter, end andensteds».
Cronstrand’s domme om ægyptologiske æmner roses af en moderne
ægyptolog som mærkelig træffende, næsten »divinatoriske», på den tid
da de nedskreves.
Efter hans hjemkomst blev des værre udgivelsen af hans skönne
og nøjagtige tegninger, der vilde have gjort ham og hans fædreland
stor ære, til intet. Han følte sig krænket idealist og pirrelig, som
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
