Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PABRIKINDUSTRIEN I SVERIG, NORGE OG DANMARK.
hele kysten fra Stavanger til Finmarken, og makrelfiskeriet, der også
regnes til Norges storfiskeri, foregår på hægge sider af kap Lindesnæs.
De gunstige temperaturforhold langs Norges kyster skyldes, som be
kendt, havets og luftens strømningsforhold. Ishavets kolde vand når in
gensteds ind til kysten, selv i dybden, så at vandets laveste varmegrad i
den nordligste del af landet er 1—2,5°, i den sydligste 2,8—4,3°; middel
temperaturen er ved Nordkap s°, ved kap Lindesnæs 9,2°, Norges han
delsflåde, den tredje-störste i verden, kan altså bevæge sig frit det hele
år og udføre Norges to hovedprodukter: fisk især fra vestkysten, og træ
last især fra Frederikshald, Frederiksstad og andre steder ved mundingen
af Giommen i nærheden af den svenske grænse.
Blandt de råstoffer, som betinge industriens blomstring, står brænd
selet i første række. For den skandinaviske halvø er dette dog mindre
tilfældet end for de fleste andre lande, idet dens store og over landene
vel-fordelte vandkraft i fabrikerne kan træde i stedet for dampkraften,
til hvis frembringelse brændselet overvejende benyttes. Ved hjælp af
vandkraft drives de mangfoldige savværker, ligesom den i Sverig over
vejende besørger ophejsningen af malme og oppumpning af vand fra gru
berne, og i Bessemer-værkerne driver blæsemaskinerne, der kræve indtil
1 000 hestes kraft. Benyttelsen af vandkraften lettes i Sverig ved et næt
af jærnbaner, som bringe de af vandfaldene drevne værker i lettere og
direktere forbindelse med de steder, hvor produkterne skulle afsættes.
Den medfører også, at fabrikdriften spredes mere over landet, så at man
mindre end i mange andre lande med tilsvarende industriel udvikling
træfler fabrikerne koncentrerede på enkelte steder, hvilket har stor mo
ralsk betydning for befolkningen. Selvfølgelig er der visse industrigrene,
som ikke kunne henvises til fjærne vandfald inde i landet, såsom skibs
byggerier; i Norge lægges også mere og mere savværker ved hav
kysten, idet man da benytter affaldet fra savværkerne som brændsel og
erstatter det manglende ved stenkul, der i Norge kan haves til samme
pris som i de engelske byer, der ere noget fjærnede fra kulgruberne.
Det omtalte affald har nu en större værdi end tidligere, efter at Sven
skeren Lundin har konstrueret en ovn, i hvilken selv næsten drivvådt
træ omdannes til gas (generator-gas), hvormed man kan opnå de höjeste
varmegrader. De glødeovne, hvori det halvfærdige smeddejærn opvarmes
til hvidglødhede, den for svejsningen fornødne varmegrad, ere mange
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
