Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUG. THOMSEN.
I det hele taget må befolkningen på den skandinaviske halvø siges
at have særlige anlæg for metalarbejde hvortil grunden blandt andet
turde være, at landbefolkningen på grund af de store afstande til de
nærmeste byer i mands minde har været vant til at hjælpe sig selv til
de forskellige metalvarer og simplere maskiner, som de landlige beskæf
tigelser kræve. Husfliden bar således ikke indskrænket sig til arbejde i
træ, til vævning og spinding, men omfatter også smeddearbejde, både sim
plere (söm og hestesko) og vanskeligere (såsom knive, le-blade, låse, plove,
o. desb). Det er også bekendt, at Norge i sine filigran-arbejder på denne
måde frembringer genstande af kunstindustriel betydning.
I Danmark kan man næppe tillægge landbefolkningen nogen særlig
dygtighed i metalarbejde, hvorimod byerne i denne henseende sikkert
indtage et höjst respektabelt standpunkt. I tiåret 1860—70, mellem de
to sidst afholdte folketællinger, indtrådte en betydelig forøgelse i antallet
af maskinfabrikanter, hvoraf der i 1870 i hele landet fandtes 236 hoved
personer, hvortil kom 112 jærnstøbere; senere har forholdet, så vidt
det kan skönnes, udviklet sig i samme retning. I modsætning til den
skandinaviske halvø, må Danmark indføre hele sit forbrug af metaller,
deriblandt (i 1876) 380 000 centner (å 50 kilogr.) rå metaller (overvejende
fra England), 350 000 centner stang- og båndjærn (deraf 152 000 fra
Sverig), 133 000 centner rå jærnplader og jærnblik, 26 000 centner stål
(deraf 2 700 fra Sverig). Landets störste anlæg er Burmeister & Wain’s
maskin- og skibsbyggeri i København, beliggende dels på Kristianshavn
i sejlbar forbindelse med havnen, dels på Refshaleøen på Københavns red,
hvor skibsbyggeriet er koncentreret. Fabriken beskæftigede i 1876—77
mellem 865 og 1166 arbejdere; med bygning af skibe (295—639 arbej
dere), fabrikation af kedler og maskiner, samt støbning af jærn og metal,
i det hele taget med alle i et större maskinværksted forefaldende arbejder.
I arbejdslön udbetales c. V 2 million kroner, og produktionen havde i
1877 en værdi af 4 600 000 kroner. Ved den nordiske industriudstilling
i København i 1872 havde firmaet udstillet et lokomotiv med tender
så vidt vides det eneste, som værket har leveret; men for øvrigt kon
centrerer hovedvirksomheden sig om skibs-dampkedler og dampmaskiner
samt större ingeniør-foretagender (som bygningen af den nye Knippelsbro
i København), ligesom etablissementet har leveret adskillige af maskinerne
til fælles-sukkerkogerierne på St. Croix. Fabriken, hvis beskedne be
gyndelse falder i 1843, og som i 1872 blev et aktieselskab, har til dato
(foruden 28 stk. dampkraner, transportbåde og muddermaskiner) leveret
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
