Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FABRIKINDUSTRIEN I SVERIG, NORGE OG DANMARK.
Nitroglycerin fabrikeres udelukkende i Sverig, som har ikke mindre
end 4 fabriker for denne artikel, af hvilke fabriken i Vinterviken er den
ældste fabrik af denne art. Af produktionen benyttes 17 500 pund som
sådant, medens resten anvendes til fabrikation af dynamit (759 800 pund)
og af sebastin (120 000 pund), et af nitroglycerin, trækul og explodereiide
salt sammensat fabrikat. Desuden forbruges og fabrikeres der i de senere
år meget anselige mængder af et andet sprængstof, ammoniak-krudt, som
tilvirkes i en salpetersyre-fabrik ved Stockholm. Norge havde i 1870
en nitroglycerin-fabrik, som dog havde ophørt at arbejde i 1875; i
Danmark findes ingen. Krudt fabrikeres i alle tre lande, men ikke
tilstrækkelig til forsyningen; de to danske krudtværker Donse og Fre
deriksværk levere årlig omtrent 440 centner, men overskuds-indførselen
udgör 751 centner.
Fabrikationen af papir og papirmasse har i Sverig taget et lignende
opsving som tændstik-fabrikationen. I 1864 blev der indført 400 000
pund papir, i 1876 derimod udført 11 millioner, medens indførselen kun
var stegen til 3V2 million, og landet havde sidstnævnte år 55 fabriker, der
beskæftigede 2913 arbejdere og producerede for 9 millioner kroner. 19
af fabrikerne havde papir-maskiner, hvoraf i alt fandtes 33. Produktet er
overvejende ordinært papir, især trykpapir til aviser, indpakningspapir og
tapetpapir. Den störste fabrik i 1878 var Korndal papir-fabrik (tilhørende
Rosendal fabrikers aktiebolag i Göteborg), som arbejdede med 5 papir
maskiner med en produktionsævne af 14 millioner pund papir og selv
forsynede sig med sit råstof, træmasse og stråmasse, fra sit anlæg ved
Trollhättan, hvor 24 møller behandlede træet til papirmasse efter Volter’s
princip. Denne fremgangsmåde, som kom op i 1846 og består i, at træet
mekanisk sønderdeles ved behandling med store slibestene, egner sig for
trinlig både for Sverig og Norge, som have de to hovedbetingelser, rige
ligt træ og rigelig maskinkraft, i de talrige vandfald. Munkedals aktie
bolag ved Uddevalla, som både fabrikerer træmasse og papir, råder over
1120 hestes vandkraft. I 1873 fandtes i alt 23 træmasse-fabriker. En
bedre træmasse får man ved, i stedet for at sønderrive træet, at opløse
bindemidlet mellem de enkelte cellestof-partikler ved kemiske midler,
kaustisk lud, idet trævlerne da blive længere og finere, af den grund
lettere filte sig sammen og give et stærkere papir. Sådan »kemisk træ
masse» leveres af 7 svenske fabriker, af hvilke den störste, Bergvik, le
verer 2 millioner pund af værdi 350 000 kroner. Man går dog også en
mellemvej og fabrikerer »halvt kemisk træmasse» ved at koge træklodser
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
