Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 187 9.
krønike overfor de angreb, som dr. G. v. Buchwald har rettet mod
den. I Philologisk-1historisk Samfunds Mindeskrift 1854—7,9 har prof.
Sophus Bugge meddelt Bidrag til den nordiske Balladedigtnings Historie,
idet han hævder det alt af andre forfattere opstillede synspunkt, at
viserne om Marsk Stig hidrøre fra forskellig tid og ere skrevne fra
forskellige standpunkter. Tillige behandler han særlig den vise, som
fortæller, hvorledes kongens mord blev voldt af marsken til hævn,
fordi han havde krænket hans hustru, idet han påviser, at den er
en omdigtning af en ældre, som har angået ganske andre personer.
Den oprindelige vise har ikke nævnt den danske kong Erik Glipping,
men derimod to i den tyske heroiske sagndigtning navnkundige
personer; den gotiske konge Ermanrik og hans troløse marsk Sibeke.
Bugge sammenholder til dette öjemed visen med en fortælling i den
norske Thidriks-saga, der forfattedes omkring 1250 for störste delen
på grundlag af nord-tyske mænds fortællinger, og tillige med en med
denne saga nær beslægtet fremstilling i den prosaiske indledning til
»das dcutsche Heldcnbuch». Navneligheden mellem Ermanrik og Erik
og mellem marsk Stig og Sibeke har virket med til at overføre den
tyske digtning på de danske historiske personer; versene om marsk
ens bortrejse, voldtægten, marskens samtale med sin hustru efter
hjemkomsten har forfatteren fra Sibeke-visen, medens andre vers ere
tildigtede. Enkelte vitterlige fejl i den danske vise lade sig endog
rette efter disse forbilleder. Visen er vist fra slutningen af 14de
årh.; man tor i alt fald tro, at Sibeke-visen ikke senere end i det
14de årh. er fra det nordlige Tyskland vandret over til Danmark.
En anden vise, som Bugge behandler, er den romantiske vise
»Kvindemorderen», hvilken er almen-uordisk og tillige tysk; da navnet
på morderen i den ældste form har været »Holcvern» eller »Olevern»,
tör man slutte, at visens genstand oprindelig har været en besyngelse
af Judith og Holofernes.
I følge det om Marsk-Stig-vison påviste nødsages man til mere
og mere at erkende, at de såkaldte historiske folkeviser hoved
sagelig tilhøre poesien og kun i ringe grad kunne afgive materiale
for historieskrivningen. Der er et andet felt, på hvilket historien
støder sammen med det skønnes verden, næmlig på den lille sidegren
af den bildende kunsts område, som kaldes heraldiken; her kan man
vel übetinget sige, at det historiske formål og den historiske interesse
er hovedsagen. Vi skulle som en afslutning på disse bidrag til
Middelalderens historie anføre nogle afhandlinger, som angå sigil
lariske eller heraldiske undersøgelser. A. D. Jöegensen har foretaget
en række studier over det gamle danske Kongevåhen (i »Arbøger for N.
Oldk.» 1879, Iste h.) for nærmere at belyse dettes oprindelige ud
seende og betydningen af tegnene. Man må formode, at de tre
løver, som allerede lindes i Valdemar Sejr’s sigil, have været blå på
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
