Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 1 879.
den; og i og for sig kan denne tradition vel have ret, eftersom ingen
havde i den grad været hadet og efterstræbt af hende, som Gyldcn
stjerne. Vi slutte denne heraldiske opgörelse med at nævne Klæ-
STiiur’s 200 Afbildninger af alle danske adelige Våbenmærker 1.
Skrifter til oplysning om universitetets historie. Vort universitets
jubelfest har fremkaldt endel skrifter om dets historie, og disse
have haft et ret ejendommeligt præg. For bedre at göre dette
forståeligt, skulle vi forudskikke den bemærkning, at höjskolen i Kø
benhavn allerede har fundet mange og fortræffelige historieskrivere,
således at et skrift af en tilsvarende karakter som Annerstedt’s værdi
fulde bog om Upsala höjskoles historie ikke vilde fremtræde som noget
i den grad nyt og ikke oplyse et æmne, der hidtil var temmelig übe
arbejdet. R. Nyerup havde alt givet universitetets fortløbende historie
i ældre og nyere tid, Werlauff havde meddelt en mere indtrængende
skildring af den ældste tidsalder indtil Reformationens indførelse, og
samme forfatter i forening med Engelstoft skrevet universitetsbyg
ningernes historie; C. F. Reinhardt har erhvervet sig et navn som
historiker netop ved at skildre Regensens og Kommunitetets fortid.
Disse forfatteres bøger høre til de mest fortjænstfulde i vor historiske
speciallitteratur, og det var således et område, hvor der ikke var
mange huller at udfylde, ja for et enkelt tidsrum vilde det næsten
ikke være muligt at bringe noget yderligere nyt, efter at dr. Holger
Rørdam havde fuldendt sin »Kjøbenhavns Universitets Historie fra
1537 til 1621» (4 bind). Jubelfesten fremkaldte dog flere skrifter om
dette æmne, for hvilke litteraturen må være forfatterne særdeles tak
nemmelig. Dr. H. Rørdam fortalte uæmlig i en række artikler i Ber
lingske Tidende, der senere udkom som en bog: Fra Universitetets
Fortid, vor höjskoles beståen fra de ældste tider lige op til vore dage.
Skriftet er fuldkommen populært og hverken forsynet med citater
eller henvisninger, men det er helt igennem bygget på selvstændige
studier af kilderne, og det ikke blot for den periodes vedkommende,
som dr. Rørdam har behandlet i det nys nævnte værk. Desuden giver
forf. strængt taget mere end selve universitetets historie, idet han
forfølger det åndelige livs vækst og brydninger og videnskabens frem
skridt på de forskellige områder, ligesom han meddeler kortere ka
rakteristiker og biografier af professorerne. Universitetet udgav der
næst som sit egenlige store festskrift en bog af ganske mærkeligt ud
seende, forfattet af professor juris Henning Matzen: Kjøbenhavns Uni
versitets Retshistorie 1479— 1879. Da docent Annerstedt netop i dette
hæfte har udførlig redegjort for dette fortrinlige værk, skulle vi her
1 Følgende afhandlinger til de danske kirkebygningers historie fortjæne at
nævnes: J. L. UssiNG, Ledøje Kirke på Sjælland og de tyske Bobbeltkapeller (i det
fil. fakultets festskrift); J. B. Løpflbe, Kirkerne i Altenkirchen og Schaprode på
Rygen. (Årb. f. N. Oldk., 1878, h. 4); Henry Petersen, Gudme Kirke i Fyn cg
dens Malerier fra 1488 (Kirkehist. Samlinger, 3dje R., 11. h. 4).
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
