Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATÖR I 187 9.
fessor Sthyr fastholdt denne opfattelse. Hvis det var sandt, at Le
Fevre 1512 liavdc holdt theologiske forelæsninger i protestantisk
ånd ved universitetet i Paris, vilde det have vakt betydelig opsigt,
men Le Fevre har aldrig haft nogen theologisk grad, ikke været
doktor ved Sorbonnen i Paris, og han har altså heller ikke holdt
theologiske forelæsninger. Det er så langt fra, at han allerede 1512
skulde have stået på Reformationens standpunkt, at det tvært imod
med sikkerhed lader sig godtgöre, at han endnu langt senere var bigot
katholik, ivrig for messetjæneste og for tilbedelse af Jomfru Maria
og helgener, ja at han endnu 1520 var beskæftiget med at skrive en
martyrhistorie i ægte romersk-katholsk ånd, og at han først dengang
brød med hele dette papistiske uvæsen og derpå det følgende år forlod
Paris, fordi han ikke kunde finde sig i Pariscr-theologerncs ukvemsord
mod Luther. Le Fevre var med andre ord humanist ligesom Erasraus
fra Rotterdam, og det var først ved Luther’s optræden og lære, at han
blev Reformator. Til disse og andre nye resultater er forfatteren især
kommet ved en omhyggelig undersøgelse af kronologien og af endel
aktstykker, hvilke han påviser som antedaterede. I det foreliggende
bind omhandles navnlig den protestantiske menighed i Meaux, biskop
og den kreds af lærde, som han havde samlet om sig, og
hvorved han vilde danne ligesom et protestantisk seminarium, næmlig
V. Farel, Caroli, Mazurier, Roussel, Pavones og Le Fevre.
Disse mænds virksomhed kan til dels sammenlignes med den, som
udøvedes af Hans Tausen, Sadolin og deres medarbejdere under Fre
derik Ps beskyttelse i Viborg, der blev et hovedarnested for Reforma
tionen i Danmark, ligesom Meaux blev det for Reformationen i Frank
rig. Imidlertid manglede og hans venner det mod, der
udmærkede Hans Tausen og Luther; de erklærede stadig, at de intet
formåde lige overfor så mange mægtige, og at den rette tid endnu
ikke var kommet. Dog var i februar 1525 forholdet mellem de to
religiøse partier i Frankrig dette, at den evangeliske forkyndelse ikke
blot havde vundet talrige tilhængere i adskillige af landets vigtigste
byer og især i hovedstaden, men at i et helt stift Reformationen måtte
siges mere end halvt gennemført, idet stiftets biskop og den dygtigste
del af hans gejstlighed vel undgik et brud med det bestående, men
ellers gjorde alt, hvad der stod i deres magt, for at udbrede Reforma
tionens grundsætninger og fandt varm tilslutning hos menigheden.
Men efter slaget ved Pavia og Frants den første’s fangenskab brød
ulykken ind over Frankrig. Man vendte sig mod protestanterne som
dem, der vare skyldige i landets onde skæbne; broder var
endog den første, som fremsatte en opfordring hertil. Nu svigtede
sin tidligere tro og søgte endog at give det udseende af,
at han alt forhen var optrådt mod kætterne. Pier påviser forf., at
man enten må antage, at bispen har forvansket datoen på endel akt-
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
