Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 1 879.
sin troskab mod sin mand, at hun nægtede at have skrevet en for
sagens udfald afgörende seddel, uagtet der i følge Birket Smith’s
påstand ikke er mindste tvivl om, at denne, som endnu er bevaret,
er skreven med hendes egen hånd. Så megen opofrelse, der kom
Ulfeldt til gode som hendes ægtefælle, fortjænte han iøvrigt ikke
som karakter og menneske betragtet, efterdi han var både falsk og
havesyg og forræder mod sit eget land. Der blev ganske vist på et
enkelt punkt gjort ham uret, således i processen mod Dina, og da
han beskyldtes for at have stukket i sin egen lomme subsidier, der
skulde betales til den landflygtige prins af Wales; men det er sikkert,
at han gjorde sig ulovlige fordele på mange måder. Efter at den
ovennævnte proces i Malmö var gået Ulfeldt imod, søgte hans svoger
Hannibal Sehested og andre at göre skridt hos den svenske regering
for at få ham benådet. Dette lykkedes også, men omtrent samtidig
med, at det svenske rigsråd gav den ansøgte benådning, fik Ulfeldt
af en fornem ven en advarsel, som gjorde, at han og hans hustru
flygtede; de kom til København, hvor adelspartiet hilsede dem vel
komne som gode hjælpere i den forestående kamp mod konge
dømmet. Men da blev Ulfeldt taget til fange af den danske regering
og ført til Bornholm. Birket Smith undersøger nu, hvem hin for
nemme ven kan have været, og han kommer til det resultat, at det
rygte dog måske har ret, som siger, at Hannibal Sehested foran
ledigede hans flugt, idet denne mand, efter længe at have vaklet
mellem den svenske og danske konges venskab, valgte at slutte sig
til Frederik 111 og derfor har ønsket at modvirke den optræden, som
han havde vist, da han hos det svenske rigsråd intercederede for
Ulfeldt.
Enevældens tidsalder. Det er et ganske interessant tilfælde, og
i hvert fald heldigt for den, som skal skrive en litteraturoversigt,
at den gruppe af skrifter, som have behandlet Enevældens henved
200 år lange periode, for den störste dels vedkommende netop hvert
på sin vis have kastet et lys over denne regeringsform, uagtet de i
øvrigt hvert forfølge sin genstand og ikke netop have til hovedöjemed
at betragte regeringen som sådan. At der ved en skildring af pres
sens historie falder lys over regeringsmåden, er nu i og for sig
naturligt, og da P
. M. Stolpe i andet bind af sin bog Dagspressen i
Danmark, dens Vilkår og Personer indtil Midten af det attende År
hundrede er kommet ind i Enevældens tidsalder, få vi da også et
levende billede af, hvorledes en avis under disse forhold skulde se
ud. Efter at man havde opgivet de tyske aviser, hvormed denne
del af litteraturen tog sin begyndelse i Danmark, og vendt sig til
modersmålet, valgte man at udtale sig på vers. Anders Bording,
som var tidens mest ansete poet, sang i 11 år på benved 15,000 vers
linjer i sin Danske Mercurius om alle de forefaldende begivenheder,
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
