Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.
selv, om vi end ikke lytte hverken til altfor forsagte medborgeres eller
til overmodige fremmedes domme. Tvivlene fremkaldes allerede ved
et almindeligt henblik til det åndelige livs sammenhæng med og
til en vis grad afhængighed af det materielle liv, der gælder fol
det hele folk så vel som for den enkelte med hensyn til betingelser,
hjælpemidler og tilskyndelser. Vi ville forsøge at klare os, hvorvidt
det åndelige liv, der giver sig udtryk i litteraturen og kunsten, i viden
skab, poesi og i frembringelsen af det skönne i alle former, kan fri
göre sig for denne afhængighed, og hvorvidt det må bære den idet
vi ikke glemme, at frembringelserne i litteratur og kunst have til for
udsætning den hos hele folket hvilende og i omløb værende kreds af
forestillinger og følelser, og selv lade deres frugt gå ind i denne kreds.
Oldtidens dannelse og åndsliv har intet, der svarer til de fænomen
er, som her skulle sysselsætte os. Grækernes kultur blomstrede op
og udfoldede sig i sin friske oprindelighed. Der manglede vel ikke
berøring med og beskuen af fremmed kultur, men der var intet som
helst inderligere samliv med den, ingen fælles besiddelse og bearbejd
else af en i alle retninger gensidig frem- og tilbage-strömmende fore
stillings- og tankekreds. Først efter at den græske dannelse havde
overskredet sit højdepunkt, trådte et andet folk, Romerne, til, der vel var
stammebeslægtet med Grækerne, men i lange tider havde været adskilt
fra frænderne og vare aldeles überørte af deres særlige liv; Romerne
optog som en rig gave, hvad Grækerne havde frembragt, og førte den
optagne kultur og et genbillede af den ud i den verden, som samledes
og ordnedes ved deres egen praktiske dådkraft og organisationsævne.
Men en kappestrid og gensidig samvirken til yderligere udvikling frem
kom ikke mellem Romere og Grækere, idet hine fortrinsvis forholdt
sig som modtagende og efterlignende dog langt mere af den græske
fortid end den græske samtid —, medens Grækerne selv tærede på den
samme fortids minder og skatte, og forøvrigt, skönt betvungne og ad
lydende, heller ikke i henseende til antal og udbredelse stod som et
lidet folk ved siden af Romerne. Det er först det nyere Europas folk,
der enten som efterkommere : skönt ikke üblandede efterkommere
have arvet den græsk-romerske kulturs efterladenskaber, eller som ind
vandrere gennem forplantning og udbredelse især ad kirkelig vej have
modtaget dem i latinsk og kristelig form, det er først disse folk,
som derpå have opbygget et nyere åndsliv, et åndsliv, hvis overlever
inger og forudsætninger vel for en stor del ere ensartede, men dog
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
