Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ALMINDELIGE ANDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.
Et særlig heldigt forhold ved den åndelige videnskabelige og
kunstneriske samvirken og berøring hos det store folk fremkommer
derved, at de personligheder, der skulle træde i berøring med hinan
den, kunne fordeles således, at de leve adskilte med hensyn til det
daglige livs småligheder og tilfældigheder og modtage noget forskellige
natur- og folkeindtryk, medens de igennem sprog- og litteratur-fælles
skabet, igennem en större eller mindre politisk enhed, ved let sam
kvem og for en stor del ved vandringer og omflytninger indenfor det
fælles område bringes hinanden nær. I intet land har dette forhold
udviklet sig så gunstig til dels endog understøttet af, hvad der i
andre henseender var lidet ønskeligt, den politiske opløsning i små
stater —, som i Tyskland 1. Falder dette end mest i öjnene ved uni
versiteterne, kan det dog heller ikke overses, at også andre dannelses
midler, såsom theater og kunstsamlinger, med anerkendt betydning ere
spredte ud over det hele. Goethe kunde med sine erindringer fra
Frankfurt leve i det lille, men dog ikke for ydre dannelsesmidler
blottede Weimar i berøring med Jena og derfra virke på hele Tysk
land. I England danne, så mægtig end Londons indflydelse er, dog
Oxford og Cambridge, Edinburgh og de skotske universiteter en ånde
lig modvægt af ikke ringe betydning. I Frankrig derimod har den fra
Ludvig den fjortende’s tid gennemførte centralisation ikke blot trængt
næsten aL större videnskabelig og kunstnerisk virksomhed ind under
den ensformige parisiske livsform og livsatmosfære med de daglige
sammenstød mellem partier, koterier og enkelte, men den har ligefrem
berøvet landet en stor del åndelig arbejdskraft, fordi denne udenfor
Paris, hvor dog ikke alt kan finde plads og næring, savner opmuntring,
tillid og mod. Den, der vilde den tyske dannelse ilde, måtte ønske,
at der opstod en lignende centralisation i Berlin som i Paris, hvor man
iøvrigt nu både føler dens fordærvelighed, just også i åndelig retning,
og mange i det mindste ville bort fra den. For Sverig er allerede
besiddelsen af to universiteter, og det bægge udenfor hovedstaden, der
danner et tredje centrum, et stort gøde til befordring af flersidighed;
men toheden fører stundum til en stiv og ufrugtbar adskillelse og
modsætning.
1 Et exempel herpå, der har slået mig, vil jeg her i forbigående anføre. En
yngre ven af mig, der i 1878 opholdt sig nogen tid i Strasburg, deltog i en sel
skabelig sammenkomst, som universitetslærere fra Heidelberg, Tiibingen, Freiburg
og Strasburg holdt på et dertil udvalgt sted, som de med jærubanetogene nåde,
og hvorfra de atter kom hjem på én og samme dag.
487
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
