Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.
Allerede digteren må ønske de stemninger og skikkelser, de bille
der af livet og dets færd, som have bevæget ham selv, og som han
har søgt at iklæde skön form, optagne og efterdannede i så mange
gemytter som muligt, hvor lidet han endog ligefrem går ud på be
læring. Men anderledes forholder det sig med videnskabsmanden, hvis
opgave er at fremstille det sande og rigtige som almengyldigt i den
for erkendelsen bedst tilgængelige form, i det store som i det små,
der for ham får betydning ved sammenhængen og helheden. Den, der
hos et lidet folk her stræber efter og tror at bringe noget nyt, vil
sædvanlig først igennem indklædnlng i et fremmed sprog kunne bringe
dette frem for en större kreds af fagkyndige medforskere, og selv da
vil opmærksomheden ikke så let henvendes på, den velvillige modtag
else ikke så let vindes for det, der bringes. Den store vænter ikke
berigelse af den lille, og han modtager den ikke gærne, idet han vil
være sig selv nok; aller mindst linder det let indgang, som bekæmper
anskuelser, der ere herskende i den store kreds, eller autoriteter, som
dér nyde anseelse. Gælder dette ved, hvad der fremtræder som enkelt
videnskabeligt faktum, for hvilket man vel stundum, når det ikke
kunde benægtes, har søgt at fratage den fremmede fra det mindre folk
æren, da viser det sig end mere ved alt, hvad der har form af rigtigere
opfatning og forklaring, almindelig anskuelse og betragtning, system
og methode, fordi det her overalt er vanskeligere at fremlægge, anbe
fale og forsvare det nye i de fremmede större kredse. En Kant eller
Hegel, født hos et lidet folk, vilde yderst vanskelig være bleven hørt
og have dannet skole udenfor sit hjem. (Mindst føles vel af alle vid
enskabsfag hindringen i mathematiken, fordi denne mindst bruger
ordet og aller mest lader den individuelle personlighed træde tilbage).
At nu en sådan mangel på imødekommen og ligesom genlyd kan ned
slå og trætte, og derved svække virksomheden, lader sig ikke nægte,
om det end ved siden heraf ikke må overses, at besværligheden også
kan styrke prøvelsen og befri fra forfængelighedens og selvtillidens
fristelser.
Hvad her er sagt om videnskabsmanden, finder også sin anvendelse
på kunstneren, for så vidt som der er tale om mangel på imøde
kommende opmærksomhed og forvæntning for ikke at nævne ude
lukkelsen fra de mange særlige forbindelser, gennem hvilke stundum
ikke uden mange slags bihensyn vejen hos det större folk banes
for kunstens arbejder. Hertil kommer, at flere kunstarter ere mindre
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
