Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. CORNELIUS SEN.
er gjort over emnet, så forud.-kikker Daubrée også gjerne ved hvert
enkelt afsnit de betragtninger, hvorfra han er gået ud. Herved bliver
verket også forståeligt for den, der ikke har noget mer indgående
kjendskab til geologien, og det vil derfor sikkerlig med interesse kunne
læses af en större, dannet almenhed.
Det er blot verkets förste del: »Application de la métbode expé
rimentale å l’étude de divers phénoménes géologiques», som her i störste
korthed skal gjennemgåes. Anden del, der först senere er udkommet,
omhandler meteorstene, experimenter, hvorved visse af deres karak
teristiske egenskaber og form er efterlignet, og de slutninger, man af
dem må være berettiget til at drage også med hensyn til vor egen
klodes ukjendte indre.
Förste del falder igjen i to store underafdelinger; A. kemiske og
fysiske fænomener, der omhandler 1. ertsforekomster; 2. metamorfiske
og eruptive bergarter og 3. vulkanske fænomener. B. mekaniske
fænomener omhandler 1. sonderdeling og bortføring; 2. foldninger og
brud; 3. skifrighed, fossilers deformation og bjergkjæders strukturfor
holde, samt 4. den ved mekaniske bevægelser i bergarterne udviklede
varme.
A. Kemiske og fysiske fænomener.
Den experimentelle methodes anvendelse i mineralogien er ikke
længer ny. Allerede for over halvandet hundrede år siden pegede den
berömte Leibnitz på, hvor vigtigt det vilde være omhyggeligt at sam
menligne de mineraler, som man fik i laboratorierne, med dem, naturen
selv har dannet, og hvordan et sådant studium kunde lede til de vig
tigste slutninger med hensyn til de betingelser, hvorunder også de na
turlige mineraler var fremkomne. Det samme udtalte også allerede
Saussure, og mange er siden den tid navnene på de videnskabsmænd,
der med större eller mindre held har arbeidet med mineralogiske syn
theser. Blandt disse nævnes: Bueeon, Spalanzani, Hall, Hausmann,
Mitscherlich, der förste gang påviste olivin, augit og glimmer i mas
ovnslagger; Berthier, som fremstillede augit ved smeltning; Ebelmen,
som eftergjorde korund, spinel og krysoberyl; Becquerel, der af op
losninger fik frem rödkobbererts, svovlkis rn. m.; samt Hautefeuille,
der fremstillede feldspatkrystaller. I 1847 fremkom den bekjendte
franske geolog Elie de Beaumonts arbeide, hvori han fremsætter den
mening, at ertsgangenes udfyldning skyldes hede, mineralske kilder.
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
