Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EXPBRIMENTEL GEOLOGI.
fuld kominen, så dog til en vis grad tro sögt at efterligne ved at fylde
en jerncylinder, 66 cm. lang og 25 cm. i diameter, med sand og kan
tede stene og sætte den i omdreining om sin axe. Han sammenligner
den vei, periferien beskriver, med den, stenene föres frem af en flod,
og periferihastigheden med strømhastigheden i elven. Han benyttede
i regelen en hastighed af blot 0,8 m. til 1 m. pr. sekund.
Han benyttede især hårde bergarter som granit og kvarts, og ste
nene blev i begyndelsen, sålænge de var kantede, hurtig afslidte; som
rimeligt, gik afslibningen meget langsommere for sig siden. For de
förste 25 kilometers vei (dette svarer med 0,8 m. hastighed til 8,7
times omdreining) mistede således kantede granitstykker 0,4 af sin vægt,
medens i samme tid fuldkommen afrundede stykker kun tabte T|f(l til
Flint afnyttedes ti gange langsommere end feldspat, selv med
afrundede kanter.
Sand, siger Daubrée, er ikke, som man skulde ventet, det förste
produkt ved denne gjensidige slibning af stenene i vand, men derimod
dynd eller slam; og det dynd, som dannes af feldspatholdige emner,
er så fint, at det i flere dage holdes opslemmet i vandet; det er også
meget plastisk og bliver ofte ved torring særdeles fast. Har stenene
været granit, indeholder det små glimmerskjæl, og »man skulde ikke
kunne skille dette dynd fra meget af det, som nutildags opdynges langs
en del af den norske kyst». Kemiske virkninger iagttoges også under
denne proces, idet der af graniten oplöste sig kiselsure alkalier i det
fra först af kemisk rene vand; 3 kgr. granit gav lige til 3,3 gr. oplöst
salt efter 160 kilometers vei, ligesom dyndet syntes at have kemisk bun
det en del vand.
Også sand i egentlig forstand dannes. Er stenene granit, fåes kun
lidet sand, og dette er ganske fint, kornene er neppe */4 mm. og også
sjelden afrundede; de består næsten blot af skarpkantede kvartsbrudstykker.
Feldspaten,der er så rigelig tilstede i graniten, er næsten ganske forsvunden
og gået over til slam, væsentligst vel på grund af dens gode kløvninger.
Dette sand adskiller sig altså fra det almindelige, i naturen forekommende
deri, at det sidste består mest af afrundede korn. Sådanne dannes, efter Dau
brées iagttagelser, blot under den forudsætning, at det er indbyrdes lige
store sandkorn, som gnides, og at de er store nok til ikke at holdes ganske
svævende i vandet, men naturligvis heller ikke så store, at vandet ikke for
mår at bevæge dem. Ved forsög med korn af 1/2 mm. størrelse fandt
han, at disse ved at bevæges med en hastighed af 1 m. pr. sekund af-
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
