Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. CORNELIUSSEN.
tilfældet er med kvadersandstenen, hvis underlige former sees på alle
prospekter derfra.
Om grunden til de store brudlinier har der gjort sig höist for
skjellige meninger gjeldende; man har tilskrevet dem molekulære virk
ninger eller endog tænkt dem fremkomne ved ekvatorialforandringer
hos jorden. Ligeså vaklende har meningerne været om aflösningsfla
derne; man har forklaret dem som en slags krystallisation, som en sam
mentrækning, således som ved basalter, lavaer og andre eruptiver.
Daubrée slutter sig helt til den antagelse, at såvel de förste som de
sidste skyldes mekaniske virkninger. Ved simpel sammentrækning
kan der vistnok fremkomme klöfter og aflösningsflader, således som
enhver har seet hos törret stivelse; men der fremkommer på denne
måde ikke så regelmæssige brudsystemer, som der her er tale om. Den
omstændighed, at sådanne spalter og spring sætter i samme retning og
over lange strækninger gjennem de forskjelligste bergarter, således i
Cornwall gjennem skifre, granit og porfyrgange, viser, at en sådan for
klaringsmåde er umulig. Når afløsningerne sætter gjennem konglome
rater, ser man hyppig, at de på den skarpeste og smukkeste måde har
skåret tversigjennem kvartsknollerne. Dette kan da ikke være foregået
formedelst sammentrækning under törring; det viser tvertimod, at lini
erne må være fremkomne, efteråt berget er bleven fuldstændig fast.
Ofte ser man også på disse brudliniers flade kvartsknollerne beklædte
med små kvartskrystaller. At de små klövninger og de större spalter har
samme oprindelse, synes at fremgå deraf, at man ofte ser de förste gå
over til de sidste.
Dette, at de små spring viser et slags miniaturbillede af de större
spalter, bragte Daubrée til at stille problemet på experirnentel provo.
Han gjorde först en mængde forsög med sammentrækning, men kom ikke
til noget tilfredsstillende resultat på denne måde; springene var uregel
mæssige og ikke paralelle. Han gjorde også forsög med bølgebevægel
ser, frembragte i en oplosning af dobbelt kulsur kalk, hvorover et tyndt
lag af kulsur kalk havde afsat sig. Hvis karret var firkantet, fik han
frem to lodret mod hinanden stående sæt af indbyrdes paralelle linier.
Den störste lighed med de i naturen forekommende spaltedannelser fik
han dog frem: a. ved vridning, b. ved simpelt tryk og c. som fölge af
foldning.
a. Til fremstillingen af brudlinier ved vridning anvendte han först
gipsplader af 12 mm. tykkelse og fik heri et lidet antal spalter; langt
564
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
