Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM STATS-UNIVRttSITETER.
Vort eget universitets historie viser os en oprindelse, ved hvilken
der kun er tale om en medhjælp af stat og kirke, og det endog for
trinsvis fra den sidstes side. Først ved universitetets genoplivelse i
1537 får det bestemt karakteren af et stats-universitet. Men denne
oprindelse er ikke særlig for vort universitet. Dets historie er alle
ældre europæiske universiteters historie. De ere tilblevne ved private,
spontane akter, og de fik anerkendelse ved privilegier, længe förend
de som det skede de fleste steder gik over til at blive stats
universiteter. Og denne tanke, at universiteter ikke behøve at være
statsanstalter, har fremdeles nutiden set på ny kaldet til live under
forskellige forhold.
I første række må her nævnes universitetsforholdene i den nye
verdens mægtigste statssamfund. Stats-universiteter ere vel ikke ukendte
dér; men flertallet af universiteter, og blandt dem de ældste, störste
og betydningsfuldeste, ere ikke skabte af staten, virke ikke som stats
anstalter. De ere stiftede ved privat initiativ, enten udgået fra enkelt
mænd, der med storartet rundhåndethed have lagt den første grund,
eller båret ganske eller til dels ved omfattende subskriptioner. Særlig
virksomme have herved de forskellige trossamfund været, idet alle
nogenlunde betydelige af disse have grundet deres egne universiteter.
Det vilde være en fuldstændig miskendelse af forholdene og en stor
uretfærdighed mod det amerikanske samfund, i denne tilbageholden
hed fra statens side at se udtryk af ligegyldighed hos samfundet for
de åndslivets interesser, til hvis fremvækst universiteterne tjæne.
At dette ikke er så, viser selve resultatet. Hvad enten der tænkes
på de enkelte mænd, som have skænket formuer til universiteterne:
mænd som Yale, stifteren af Yale College i Connecticut, Harvard,
grundlæggeren af Harvard University i Massachusetts, James Lick i
Kalifornien, Isaac Rich, Boston-universitetets grundlægger, Mac Mickeu
fra Cincinnati, og mange andre, eller der tænkes på störreisen af
de beløb, som fra mere omfattende kredse ere tilvejebragte i dette
øjemed (i året 1877 alene f. ex. til et samlet beløb af omtrent 3 mil
lioner dollars), så er det mere end tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at de
ideelle interessers banner ikke er forladt i væddekainpen med den
energiske virksomhed for det materielle livs trang og behov, og at
det er forstået, at den omsorg for åndslivet, som stifter kirken, skolen
og avisen samtidig med enhver nybygds grundlæggelse, først når sin
afslutning ved den videnskabelige højskole. Ved samfundets lige-
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
