Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
Til disse konsekvenser hører det, at der lige så lidt bör være
tale om fra statens side at sætte visse negative grænser for den viden
skabelige forskning, som om at foreskrive den positive konklusioner.
Forvanske de sidste videnskaben, lemlæste de første den. Den gren af
videnskaben, som kun havde frihed til at røre sig indenfor slige udefra
satte grænser, vilde på forhånd være lammet. Hellere end at give plads
ved universitetet for en sådan videnskabelig torso, måtte en fuld
stændig udelukkelse foretrækkes. Det vilde da stå klart, at stats
universitetet ikke var en anstalt for videnskaben i dens helhed, men
kun for fragmenter af videnskabshelct. Det efterladte tomme rum,
som stats-universitetet ikke kunde udfylde, vilde da påkalde andre
kræfter, andre organisationer.
Der gives grene af videnskaben, hvor der ikke let, i alt fald ikke
let på det trin af åndelig udvikling, hvortil nutiden er nået, fra nogen
side vil rejses spörgsmål om, at staten skal sætte særlige grænser for
den videnskabelige forsknings frihed ved stats-universitetet. Men der
gives andre videnskaber, med hensyn til hvilke en frygtsom og mis
tænksom betragtning lettere kunde falde på at anse slige grænser for
nødvendige, sådanne videnskaber næmlig, hvis eget æmne bringer dem
i umiddelbar berøring med samfundslivet eller statslivet, og derved
med spörgsmål, som ere af afgørende betydning for dettes vilkår, og
af hvilke snart et snart et andet under givne omstændigheder sætte
sind og tanker i bevægelse, langt ud over videnskabens og universi
tetets grænser. Det er her ikke aldeles liden exempler ihvorvel de
sjælden fremkomme fra deres side, der nærmest have kald til at vare
tage statens ret og interesse —, at spörgsmål rejses om visse grænser
for den videnskabelige forskningsfrihed ved stats-universiteterne.
De synspunkter, fra hvilke der da herved gås ud, ere forskellige.
Snart har man fremhævet det farlige i, at selve grundlaget for det
offenlige liv göres til genstand for en undersøgelse, der mulig kunde
rokke dets autoritet, snart, at den ungdom, til hvilken foredraget
af videnskaben ved universitetet i alt fald nærmest henvender sig,
kræver en vis tilbageholdenhed, snart endelig, at det i alt fald dog
ikke kunde fordres af staten, at den skulde understøtte og fremme en
forskning, der vender sig mod den opfattelse af de pågældende for
hold, hvorpå staten til den givne tid selv bygger og indretter sin virken
i det offenlige liv.
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
