Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGEKORSETS ANVENDELSE OG BETYDNING I OLDTIDEN.
polen, og et meget tilbedt japanesisk gudebillede bærer det på det
blottede bryst.
Hvorledes Old-Perserne have opfattet tegnet, kan ikke afgjort
siges; om det er blevet overført på Ormnzd, den höj este gud, eller
har betegnet solen, hvis dyrkelse hos Perserne var af stor betydning.
Endnu på en sassanidisk mønt står det foran kongens hoved.
At tegnet hos Pelasgerne har været både et helligt symbol og
et fylakterium, ses af flere oldsager fra Middelhavs-landene. Ved
fremstillingen af en ligbegængelse på en græsk vase er det tre gange
gentaget over hestene, som trække båren; en old-italisk drikkeskål
har tegnet fem gange indslået som stempel i bunden, o. s. v. Ingen
steds finder man afbildet guder, fordi Pelasgerne, ligesom de asiatiske
stammefrænder, ikke dyrkede guderne under billedform. Men natur
kræfterne personificeredes efterhånden, og intet synes at stride mod
den antagelse, at hagekorset også her har symboliseret himlens gud
eller solguden.
Fra Pelasgerne gik tegnet i arv til efterkommerne på de syd
europæiske halvøer. Pios (.Trækerne finde vi det brugt på alle de
foran nævnte måder. I symbolsk henseende ere især et par mønter
mærkelige: en epirotisk tetradrakme, hvor tegnet er anbragt dobbelt
mellem den apollinske trefods ben, og en lignende fra en græsk koloni
i Italien, hvor det har plads foran Apollo’s hoved. Flere indicier
tyde på, at den pelasgiske solgud, den senere Helios, er bleven sam
mensmæltet med den ad andre mythologiske veje opståede Apollo
skikkelse. Nogle mønter, hvis revers har tegnet til typ, fremvise på
aversen billeder af andre guder: Zeus, Hermes, måske Afrodite. Her
kan tegnet mulig, svarende til det ægyptiske hankekors og til kilc
skrift-stjærnen, være brugt som et alment udtryk for det fælles-gud
dommelige (to tyf-Tov) ved de enkelte gude-individualiteter. Det
lader sig også tænke, at den pantheistiske enhed i den oprindelige
ariske religion har vedligeholdt sig under den udviklede græske kultus,
efterhånden støttet af filosofernes voksende indflydelse, og at hage
korset netop har været et symbol for denne enhed. Når Anaxagoras
lader den alt-beherskende ånd {vovg) frembringe en kredsbevægelse
i kaos og verden derved opstå, passer tegnets figur fuldstændig til
dette gudsbegreb.
At hagekorset forekommer hos Occidentens Fønikere, sand
synligvis optaget efter Grækerne på Sicilien, er ovenfor nævnt. Efter
dets omgivelser på puniske mønter og monumenter må man nærmest
formode, at det er overført som symbol for Astarte-Tanit, der snart
dyrkedes som herskende over visse naturkræfter, snart som den höje
ste, alt-omfattende guddom.
I Italien har tegnet vistnok holdt sig som gude-symbol ind i
det ste—4de århundrede, på hvilken tid det hos et mcllcm-italisk
662
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
