Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
rerne have benyttet ædle lævninger af oldtidens skulptur og arkitektur,
der for dem ikke var andet end sten. Relieffet er 2,50 metre höjt.
Da figurerne næsten nå fra den nederste rand til den øverste, frem
træde de altså i noget over den naturlige störrelse. Uagtet relieffet
ikke i løbende mål er det længste, man kender af oldtidens kunst, er der
dog intet andet, som når det i henseende til mængden af store figurer,
der i betydning svare til fritstående statuer. Igennem det store fod
stykkes yderflade skar der sig i alt fald på den ene side en
trappe, som förte op til den øverste flade. Trappen gjorde altså også
en afbrydelse i frisen, der dog fortsattes langs med den til bægge
sider, således at den brudte linje af trappens trin forneden tilvejebringer
en skrå afskæring af relieffet, hvilket har givet en vanskelig opgave for
kompositionen af disse partier. Som de tyske forskere tænke sig monu
mentets oprindelige tilstand, har der oven over relieffet og over den
fremspringende murkrans (»gesims») på alle sider strakt sig en lille
søjlegang af ionisk stil, åben udadtil; dens indre mur har omsluttet
bygningens øvre plateform, altså dannet en åben gård udenom offer
alteret, der også har været omgivet af talrige store statuer, af hvilke
man har fundet större og mindre brudstykker h Indadtil imod gården
har søjlegangens bagmur været beklædt med det fundne relief af Tele
fos-sagnet, der, skönt mindre end gigantkampen, er et meget anseligt
værk. Telefos, Herakles’s sön, var Pergamons lokal-heros og nævnes
som Pergamenernes stamfader.
En linje hos en sen og ellers kun lidet kendt og læst forfatter
fra oldtiden, Ampelius, har hjulpet meget til forståelsen af det hele.
Han nævner oven i købet mellem mirabilia mundi et stort mar
raoralter i Pergarnon, 40 fod höjt, med meget store skulpturer, hvis
æmne er en gigantkamp. Vi have ovenfor nævnt et par sikre antyd
ninger af, at dette mythiske æmne sattes i forbindelse med sejren over
Gallerne. At der ligger en lignende hentydning i anvendelsen af det
her, er noget, som vel ikke kan bevises, men dog med stor sandsyn
lighed antages. Alterbygningen vilde derefter få karakteren af et
religiøst tak- og sejrsmonument, et plastisk Te Deum laudamus. Conze
har henfört en mellem alterbygningens brudstykker funden indskrift
1 En særlig plads blandt de statuariske levninger fra Pergamon indtager et enkelt
vis fundet smukt kvindeligt hoved, som både i materiale (parisk marmor) og i stil af
viger fra de øvrige skulpturer. Det har en vis, dog meget almindelig, lighed med
Afrodite fra Melos, men har ikke hørt til et så fremragende kunstværk. Den for
nogle måneder siden fundne Athene-statue har jeg, da jeg skriver dette, ikke set af
bildning af.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
