Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANG K.
at jeg ikke kan sætte det hele værks egenlige kunstneriske værd så
höjt som de tyske forfattere, hvis udtalelser om sagen jeg kender,
synes tilbøjelige til, hvilket ingenlunde forhindrer mig fra at aner
kende, at dette fund på mangfoldige måder frembyder en interesse
af første rang og et uendelig rigt. udbytte for studiet. Mig synes
den pergameniske kunst at have skænket verden noget mærkeligere,
noget i höjeste betydning mere eminent ved gallerbillederne end ved
gigantomachien.
Den store frise er udført i höjt og stærkt relief, som på sin op
rindelige plads, i en sydlandsk dags stærke lys, må have gjort en höjst
livfuld og storladen effekt. Formen runder sig så stærkt ud fra grund
fladen, at den nærmer sig meget til den helt statuariske fremstilling
(ronde bosse); hist og her er et parti virkelig helt frit og rundt ud
arbejdet. Men det höje relief er som kunstform her behandlet ganske
anderledes end i den ældre græske kunst. Der lå i al græsk frem
stillingskunst fra begyndelsen af en overvejende interesse for den enkelte
figur: dens ret bliver altid varetaget, den skal fremtræde med så tydelige
og klare omrids som muligt, således at öjet ved det første blik opfatter
den i dens helhed og sammenhæng. For kompositionen af det antike
maleri gjaldt den regel, som Qvinctilian har udtalt, at kunstnerne
drage omsorg for at adskille figurerne indbyrdes ved et mellemrum,
»for at skyggen af den ene ikke skal falde over den anden». Det
samme princip gælder også for det antike relief i relieffet er slag
skyggen jo netop den onde ånd og kunstnerens störste vanskelighed.
Men principet træder langt tydeligere frem i de ældre relieffer end
her. I de ædleste værker af höjt relief fra den gamle atheniensiske
kunst Thesevs-tcmplets cellefrise, Parthcnons metoper afsætte
figurerne sig fint og klart imod en grundflade, der som en del af
bygningen har en arkitektonisk betydning, men er fuldkomment ncvtral
i plastisk henseende, og som desuden ved en stærk og dyb farve er
bestemt adskilt fra de lysere figurer. Denne flade kommer langt
mindre rent frem i det pergameniske relief, kompositionen er mere
sammenpakket, figurerne dække og overskære hinanden mere, fladen
er stærkere opfyldt, om ikke ved figurerne selv, så ved deres tilbehør;
våben, flagrende klæder o. desl. Her er en vis horror vacui i be
handlingen af fladen. Overskuer man det hele hurtig, får man
et indtryk af, at fladen har opgivet sin nevtrale, arkitektoniske
karakter, at der er kommet liv i den, at det gror op af den. Dette
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
