Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
Hekate angribes af en skægget gigant, som med bægge hænder
løfter et klippestykke imod hende. Slangerne, der danne gigantens
ben, deltage også i kampen: den enes hoved hvæser op imod Hekate,
den anden bider i randen af hendes skjold. Giganten selv angribes til
gengæld af en af gudindens hunde, der bider ham i benet. Også denne
gigants hoved er meget karakteristisk for det hele værks åndelige væ
sen. Endskönt det ikke bærer præg af nogen synderlig alder, er dets
overflade stærkt foldet. Panden har tværfurer, partiet over öjenbryn
og næse er stærkt fremspringende, öjnene ere meget åbne, opad seende,
men dybt beliggende i skyggen under det fremspringende parti af
brynet. Munden er fyldig, mild og har et vist udtryk af en sød vildhed
om man vil tillade ordet. De lange lokker i skæg og hovedhår ere
udarbejdede hver for sig i vild, malerisk uorden. Øret er temmelig
dårlig gjort et symptom på, at den egentlig plastiske evne her alle
rede er i lidt i forfald.
Selve Hekate’s figur har været en særlig vanskelig opgave for
kunstneren, fordi hun skulde karakteriseres ved en tredobbelt skikkelse.
Over tohundrede år tidligere havde Alkamenes i Athen fremstillet
denne gudinde som et af tre kvindefigurer sammensat væsen, medens
hun i de ældre billedhuggeres, f. e. Myrons, fremstilling kun havde
været en enkelt kvindefigur. I et roligt kultusbillede er en sådan
symbolsk forening af tre væsener mindst stødende; men skal figuren i
kamp, og skal den ikke alene afbildes med vasemaleriets lette midler
således som man hyppig ser den kæmpende Geryones, der ligeledes
består af tre figurer —, skal der göres rede for den som kæmpende
figur i rund skulptur eller i höjt relief, så bliver kunstnerens snildhed
og diskretion sat på en hård prøve. Pier er opgaven løst så smukt,
som det var muligt. Plekate har her ikke fået mere end én krop og
ét par ben; og uagtet hun har to hoveder det tredje, som naturlig
vis må underforstås, behøvede ikke at være synligt og fem arme
en af de venstre arme må tænkes dækket —, går der alligevel en
virkelig plastisk enhed gennem motivet og bevægelsen, idet kunstneren
med energi har fremhævet, hvad der hørte til en enkelt, naturlig kvinde
figur og behandlet det øvrige mere som attribut. Plun ses fra ryggen;
hun gör et djærvt skridt til siden og viger noget tilbage for at føre
sine våben med större eftertryk. Der er noget virkelig mægtigt og
dæmonisk truende i bevægelsen. Bægge hovederne vende hen imod
fjenden; med den ene af de höjre arme støder hun den store fakkel
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
