Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
satte, forholder sig til de to andre. Tilbage står at betragte forholdet
mellem dyret og mennesket, for så vidt som de have samme mytholo
giske indhold og samme navn. Exempler derpå ere foruden Erichtho
nios også guden Asklepios og heroen Kychreus, som begge forestilles
både i ren menneskeskikkelse og ren slangeskikkelse, derimod, så vidt
vi vide, ikke i blandingsform, skjönt det ikke skulde være over
raskende at finde dem i en sådan. Hvad er nu her det oprindelige,
dyret eller mennesket? Åbenbart dyret. At mennesket indtræder
på dyrets plads og overtager dets rolle, følger af den simple anthro
pomorficcrende og personificerende 1 bevægelse, som ligger i alt men
neskeligt forestillingsliv, særlig i det religiöse. Idet religionen satte
sol, måne og stjerner, dyr og planter, hav og floder o. s. v. i forhold
til menneskelivet, lagde den menneskelige tanker og menneskeligt
hjærte ind i dem, og dermed fulgte, når fantasien udtog sin ret, også
den menneskelige skikkelse. Ingensteds kommer denne trang så rent,
klart og omfattende frem som hos Grækerne; vilde man med et enkelt
ord betegne, hvad der udgjorde det ejendommelige i dette folks ånds
liv, kunde man næppe finde nogen skarpere bestemmelse derfor end
dette: at anthropomorfisere ordet taget i dets dybeste og dets videste
betydning. Især i den græske kulturs livskraftigste tid skod den helst
alt det fra sig, som var givet i traditionen af ikke-menneskelig form
og forestilling.
Når vi nu se giganterne i det pergameniske værk fremtræde i så
mange slags former, antage vi, at hver enkelt af dem tidligere har havt
sin tid og sin historiske foranledning, og at et æsthetisk overblik her
har samlet dem i kraft af sætningen: varietets delectat. Men på bunden
af forestillingen om en gigant ligger altså i henhold til vor ud
vikling en slange. »Das ist des Pudeis Kern».
Dette vil da foreløbig ikke sige andet, end at mythen om
gigantkampen vil være at betragte under samme synspunkt som alle
de drage- og slangekampe, hvoraf hele raythologicn, særlig den ariske,
vrimler, det störste og ældste episke motiv, som den religiöse digtning
skabte. Forskellen er blot den, at vi her have at göre med en stor
kollektiv dragekamp, en kamp mellem mange guder og mange drager,
medens vi ellers finde en enkelt gud eller helt imod et enkelt uhyre.
1 På det danske sprogs vegne beder jeg om undskyldning for disse tunge og
langtrukne fremmedord, som det desværre ikke kan undvære til tydelig betegnelse
af tanken.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
