Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOPHUS BUGGE.
forbindelse med syden, især med Rom; derfra förtes mange böger til
England.
Er der under disse forhold kommet til Britannien jeg siger
ikke en fuldstændig eller næsten fuldstændig codex af de sibyllinske
orakler, men meddelelser eller optegnelser om og af disse digte,
og har sådanne meddelelser der udbredt sig navnlig blandt de geist
lige? Herom véd vi intet, men intet væsentligt taler, såvidt jeg ser,
herimod. Den omstændighed, at de senere kirkelige skribenter i
Britannien siges ikke at fremföre noget nyt om Sibyllinerne, kan ei
omstyrte en sådan gisning, thi hvis meddelelser om Sibyllinerne er komne
til England ved geistlige med græsk dannelse, så har disse vel betegnet
de orakler, de kjendte, som lidet pålidelige og mærkelige. Yi stå
altså her foran en blot og bar mulighed, på hvilken det er farligt at
bygge. Men da denne mulighed intet usandsynligt medförer, kan en
gisning, der på de britiske öer söger en forbindelse mellem Völuspå
og Sibyllinerne, ikke hånlig afvises med den påstand, at en sådan for
bindelse strider mod alt, hvad om Sibyllinernes historie er oplyst.
Således stiller sagen sig for mig, når jeg ikke går udenfor de forud
sætninger, til hvilke dr Rydberg stötter sig. Men nu vover jeg at
spörge; Er disse forudsætninger aldeles uomtvistelige? Er de af dr
Rydberg fremförte oplysninger i et og alt fuldstændige? Herom til
lader jeg mig at nære nogen tvivl, og denne tvivl skal jeg söge at
begrunde.
Den sædvanlige, af dr Rydberg i skjærpet form gjengivne antagelse,
at de ægyptisk-asiatiske Sibylliner ene og alene gjennem Lactantius
og Augustin som mellemled har påvirket det europæiske vesten i
middelalderen, er vistnok i sin almindelighed rigtig. I den vester
landske middelalders spådomme tror jeg dog i enkelte tilfælde at
spore indflydelse fra afsnit af de gamle sibyllinske orakler, som ikke
var meddelte af hine to kirkefædre.
Först nævner jeg et exempel, som ikke nærmere vedkommer det
i disse bemærkninger omhandlede spörgsmål. I flere vesterlandske
spådomme fra middelalderen, der tillægges en sibylle, finde vi den
eiendommelighed, at de fyrster, hvis regering bebudes, betegnes ved
det bogstav, der begynder deres navn. Således i en latinsk spådom,
der er forfattet i Italien sandsynlig inden det gamle langobardiske
riges grænser enten i slutningen af Ilte århundrede under Henrik
den 4de eller i begyndelsen af 12te århundrede under Henrik den
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
