Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 187 9 80.
europæiske folks kulturudvikling fra de ældste tider til jærnalderens
begyndelse, idet først de faste fortids-lævninger (mindesmærkerne) be
handles, og derefter, men langt udførligere, de forskellige fund og
oldsag-former, oplyste ved et betydeligt antal gode afbildninger. Min
desmærkerne ere ordnede efter deres art, oldsagerne gennemgås, efter
som de kunne indordnes under kronologiske og geografiske inddelin
ger. Om denne deling af- stoffet er heldig, turde vel være tvivlsomt;
i bogens første parti behandles næmlig meget, som hører hjemme un
der de forskellige følgende afsnit, hvor forfatteren må rekapitulere
og udfylde, hvad der er sagt foran; oversigten vanskeliggöres, og to
talindtrykket svækkes. Dog har forfatteren vistnok med forsæt valgt
denne ordning; også ellers, når den samme sag behandles på forskel
lige steder, når der göres vidtløftige digressioner og indskydes almin
delige betragtninger, har det vistnok været tilsigtet herved at bryde
den strænge form og at göre bogen livligere og mere tiltalende. Denne
hensigt er sikkert opnået; men til gengæld er fremstillingen bleven
mindre sluttet, og det er blevet vanskeligt at finde et bestemt æmne
i bogen. I sammenligning med alle tidligere foreliggende behand
linger af Europas arkæologi har »De förhistoriska folken» det betyde
lige fortrin, at der her virkelig göres rede for fundene selv, at læse
ren bliver nöje bekendt med det materiale, hvormed arkæologien ar
bejder. Det føles overalt, at dette værk er udgået fra den nordiske
arkæologis skole, som ikke på noget punkt vil slippe sit hold i
fundene og ikke vil gå videre, end materialet tillader. Dette giver
Arærket en tiltalende pålidelighed og sikkerhed, om det end herved
har været vanskeligere at bevare helheden ; der ydes pålidelig belæ
ring om oldsager og mindesmærker, men næppe store, samlede kul
turbilleder. Som man forud kunde vide, træffer man ikke på noget
punkt en blot refereren af andres skrifter; men fremstillingen er over
alt grundet på selvstændige og omfattende studier og på en virkelig
personlig opfattelse. Med ’hensyn til behandlingsmåden fölges kon
sekvent den »typologiske» vej, som forfatteren selv har opdaget, og
hvis værd han sætter höjt. »Först när man börjat», hedder det i ind
ledningen, »studera typerna i deras karakter och deras utveckling, har
studiet af den materiela kulturen blifvit en vetenskap; det är därpå
samtiden har att arbeta, att detta studium må i allt fullare mått in
träda i det typologiska stadiet». Både denne methodes fortrin og
som det synes os dens svagheder er der rig lejlighed til at iagt
tage. Et andet hovedforhold i bogen, som også viser tilbage til for
fatterens egne tidligere arbejder, er den heldige anvendelse af inddelin
gen i »provinser» og grupper indenfor de enkelte perioder. At be
handle dette store og genstridige stof på en så frisk og tiltalende
måde, har ikke været nogen let opgave; og det må siges, at fremstil
lingen synes at være ström met let og utvungent ud fra en fyldig og
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
