Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
AF
C. GOOS.
I.
En sammenlignende undersøgelse af de til det europæisk-amerikanske
folkesamfund hørende staters forhold i nutiden til statsopgavens bestem
melse og grundsætningerne for dens gennemførelse vil overalt genfinde
væsenlig ensartede træk i hovedpunkterne. De forskelligheder, som vise
sig, angå enten enkelte endnu svævende spörgsmål eller udførelsesmådens
enkeltheder, eller de skyldes mere eller mindre fremskredne standpunkter
i udviklingen. På den anden side frembyde hine fælles træk ikke få
principielle afvigelser fra synspunkter, som til andre tider have behersket
staterne. Det er derfor med rette, at der tales om »den moderne stat».
I hine for nutids-staterne fælles og som helhed for dem ejendommelige
træk har den sit særpræg. Men disse træk stå i en indre sammenhæng,
der viser tilbage til et fælles midtpunkt, fra hvilket de udstråle. Dette,
som altså bliver grundudtrykket for den moderne stats væsen, er for den
almindelige statsret dels genstand for bedömmelse fra statsidéens stand
punkt, dels, for så vidt det findes i samklang med denne, et udgangs
punkt, hvorfra de grundsætninger udledes, der bör beherske de enkelte
forgreninger, og som derfor ere prøvestenen, når det virkelige statslivs
fremtoninger skulle vurderes efter almindelige statsretlige principer.
Sit magna charta fik den moderne stat første gang ved statsomvælt
ningerne i den anden halvdel af det 18:de århundrede, i to omtrent sam
tidige akter. Den ene er den i året 1787 vedtagne forfatning for de
Forenede Nordamerikanske Stater, i forbindelse med de noget senere
(navnlig 1791) vedtagne »amendments»: tillæg, der under forhandlingerne
betegnedes som den egenlige -»hiil of rights». Den anden er den af den
franske nationalforsamling den 26. august 1789 vedtagne »déclaration
des droits de Vhomme et du citoyen»: en erklæring, der i følge det forud
Nordhk tidskrift. 1881. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
