Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
striden og ufreden i samfundet, hvor den dog aldrig kan undgås, ej
heller skal hindres, fordi den tjæner udviklingen. Derfor bör samfundet
anerkende, at det ikke har ret til at fortrænge forældrene på dette mo
ralske område, til at skyde sig ind mellem dem og hornene, og langt
ud over, hvad den personlige udvikling af sig selv kan medføre, göre
dem åndelig fremmede for hinanden. Der ødelægges derved mere i
sædelig forstand, end der vindes, selv om der er nok så fast overbevis
ning om, at det, som samfundet hylder, er det rette, medens det, for
ældrene hylde, er det urette, og selv om det virkelig er så. Men
et sådant moralsk tab skal retsordenen ikke hidføre. Dertil kommer,
den frihed på åndslivets område, som den moderne stat hylder lige
overfor det selvansvarlige samfundsmedlem, vil undergraves, uår den
tilegner sig monopol over hornene. Hvad den erkender at være nu
tidens ret, bör den også erkende for fremtidens. En retning, der i
nutiden må kæmpe med andre retlig ligeberettigede, bör ikke ved sta
tens hjælp tage hele magten over fremtiden. Derved tilintetgöres, om
end langsommere, betingelserne for det fremskridt, den udvikling på
åndslivets område, som er den höjeste opgave for menneskene, og til
hvilket det derfor er retsordenens mål at stille sig i det rette forhold.
Langt ud over familiesamfundets grænser rækker det livsfællesskab,
som en mangfoldighed af uendelig forgrenede omstændigheder knytter
mellem medlemmerne af et folk eller for at undgå et udtryk, der
vækker tanken om det politiske samfund det borgerlige samfund,
der er statens forudsætning og grundlag, men ikke staten selv. Her
opstår en rigdom af spørgsmål om alles retspligter mod de enkelte, og
om de enkeltes retspligter mod alle og mod enkelte, begrundede i
dette livsfællesskab. Dog er der én gruppe af retsforhold, som har en
overvejende betydning, stærkest drager opmærksomheden på sig og
rejser de vigtigste problemer —: deretsforhold næmlig, der vedkomme
det borgerlige samfund som erhvervssamfund, med öjet rettet på mid
lerne til fornødenhedernes tilfredsstillelse.
På intet punkt har der været, og er for en stor del endnu, större
uklarhed om lighedsprincipets rette forståelse, så længe det gælder en
almindelig theoretisk undersøgelse. Men på intet punkt har også theo
rien så længe og så standhaftig lukket öjet for den sande betydning af
det totalbillede, det virkelige statsliv frembyder.
En stor nød og usselhed hos masserne var hovedtrækket i den
økonomiske tilstand, lige overfor hvilken Frankrig stod, da den nye
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
