Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGAN OM RAGNAR LODBROK OCH HANS SÖNER.
nær overensstemmelse ined antiken, går Const. Hansen ud fra sin
umiddelbare naturbetragtning; ere Freunds gudeskikkelser i ordets
gammeldags betydning for ideale, for stiliserede, går Const. Hansen
til den modsatte yderlighed; hans guder mangle som oftest netop gud
domspræget, ere slet og ret stærke mennesker med attributer. Et be
stemt fortrin have de for Freunds: de ere afgjort nordiske. Men
kunstneren har på dette felt ikke kunnet omsætte sit naturstudium i
den form, hvortil det skulle benyttes; hans skikkelser ere maskerede
nutidsfigurer; vi komme aldrig ret i gang med at se dem færdes i de
situationer og omgivelser, om hvilke Eddasangene fortælle. Frölich
er i den henseende kommen målet nærmere. Mellem de blade, han
tegnede i 1845, og som bleve udførte i træsnit tolv gudebilleder
findes der flere, i hvilke det præg af skönhed som af höjhed og
adel, der leder tanken hen på det mere end blot menneskelige, går
smukt sammen med resultatet af hans stræben efter at give noget ejen
dommelig garamelnordisk; over flere af kompositionerne til »Nordens
Guder» en endnu ikke fuldendt række raderinger er der præg
af en virkelig sympatisk forståelse af det gådefuldt store i vor oldtids
digtning. Endnu höjere er han nåt i adskillige kompositioner, der
illustrere Danmarks sagnhistorie og tidlige middelalders begivenheder.
Hans tegninger til Hagbart og Signe, til Arngrims sönner, til Rolf
Krakes historie (Fabricius’s Danmarkshistorie) og fremfor alt flere af
bladene i hans raderede svite til Oehlenschlægers digt »de tvende
kirketårne» ere vel indtil dato de frembringelser af nordisk kunst, i
hvilke den dybeste fortrolighed med de gamle tiders ånd har givet
sig udslag.
Et af de mærkeligste illustrationsværker, i hvilke et nordisk sagn
æmne er behandlet, er ilden tvivl Scholanders »Fjölners saga» med
dets rigdom af fantasifulde kompositioner over motiver, der dels ere
hentede fra den gamle fortælling selv, dels digtede ind i denne af
den åndfulde tegner og poet; føler man end der så at sige på hvert
blad savnet af en ret solid gennemførelse af formen Scholander var
jo ikke figurtegner ex professo og har vel næppe givet sig meget af
med modelltegning —, får dog sviten på mange punkter interesse ved
det indtryk, den gör af frodig fantasianskuelse og af en alvorlig om
end ikke übetinget vellykket stræben efter at få det ejendommelig
nordiske frem. Arbejdet har imidlertid uden for Sverige kun fået
ringe udbredelse; bedre skæbne tör man vel spå professor Malmströms
sidste store illustrationsværk, tegningerne til sagaen om Ragnar Lod
brog og hans sönner.
Hvad bogen som helhed angår, kan den vel siges at være det
eleganteste billedværk, der nogensinde har været bragt i handelen i
norden. Stort kvartformat, svært velin med en klædelig gulagtig tone,
yderste omhu anvendt på trykningen så vel af texten som af træ-
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
