Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ENGELHARDT.
större fordringer, end tiden kunde tilfredsstille. Som det ses af uregel
mæssigheder i formerne, ere karrene gjorte på fri hånd, uden hjælp
af drejeskive. Når passende ler var for hånden, behøvedes et brædt
til at sætte lerklumpen på, en pind til at forme med og en kniv til
at bortskære det överflödige stof. Törringen kunde foregå under åben
himmel og brændingen ved at karrene nedsattes i gruber, udforede
og dækkede med kviste og törv. For övrigt give lerkarrene anled
ning til at efterse kunst og ornamentik hos stenaldersfolket. Medens
der ingen fristelse kan have været til at dekorere den hårde flint og
simple arbejdsredskaber, er der opfordring til at anbringe prydelser i
det blöde ler f. e. på kar, som ere bestemte til at nedsættes i gravene.
Også i stensagerne viser sig dog lige som i lerkarrene en vis sans
for smukke linjer og regelmæssige konturer. Men selve kunsten synes
at være endnu übekendt. Fra hele den nordiske stenalder haves ikke
en eneste plastisk figur og kun sjældne og svage forsøg på at frem
stille levende væsener: en frø er indridset på en benpil, firbenede dyr
på en økse af ben, dele af menneskeansigter eller uglehoveder i
ophöjet arbejde på flere lerkar. Heller ikke ornamentiken, denne kun
stens datter, kommer ud over et förste primitivt stadium, nemlig
punktet (kredsen, koncentriske kredse) eller den lige linje, sat i for
bindelse med andre lige linjer i simple mønstre, hvorved undertiden
fremkommer en måske tilfældig lighed med tegning af et nögent
fyrretræ.
Lige som værktoj og huskar vare indenlandsk arbejde, bleve også
smykker og perler, som dog ellers höre til de ting, den udenlandske
handel först bringer til lavere stående folkefærd, forfærdigede af et
hjemligt materiale, der forefandtes i rigelig mængde. Foruden gen
nemborede dyretænder benyttedes nemlig til smykker næsten udeluk
kende rav, et vegetabilsk produkt, som endnu efter pålandsvind op
samles på Vesterhavskysterne, fra Skagen til Holland, sjældnere på
den skånske kyst. De störste og vigtigste fund af rav fra stenalderen
ere gjorte i Jylland. Som oftest er ravstykket uden tildannelse i en
bestemt form men gennemboret og derefter brugt som perle eller
hængesmykke. Ofte ere perlerne dannede som cylindre eller af en
også fra det virkelige stenvåben velbekendt ökseform. Der har ingen
grund været til at tvivle om, hvor disse perler både efter stof og ar
bejde hörte hjemme; men sikert bevis for det indenlandske arbejde
bragte dog först for nylig et værkstedsfund fra Salling ved Limfjor-
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
