Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
Hvor meget man end undertiden kunde fristes til at lykønske det
barn, der dør, för det kommer i berøring med livet, kan man dog ikke
andet end betragte enhver dødfødsel som et spild af kræfter, der helst
burde være undgået. Men denne ødslen med liv er måske mere iøjne
faldende, når man betragter de levendefødte börns dødelighed. Vi skulle
nedenfor søge at vise, hvor overordentlig meget der er at udrette på
dette område.
Der er allerede oven for talt noget om den måde, hvorpå døden
efterhånden udtynder hornenes rækker. De første timer og dage af bar
nets liv ere de farligste, og chancerne for at leve stige raskt for hver
dag, der går. I England kaldes således i livets første tre måneder lige
så mange born bort som i de følgende tre fjærdingår. Man kan göre
lignende erfaringer i alle lande og samfundsklasser, men tallene ere selv
følgelig meget vekslende. Således dø i Norge kun 10—11 p. ct. af hor
nene i det første leveår, medens det i Sydtyskland beløber sig til omtrent
en tredjedel.
Man har i England gjort en sondring mellem de så kaldte sunde
distrikter, væsentlig landdistrikter, med en særegen lav dødelighed, og de
øvrige dele af landet. 1 disse sunde distrikter er dødeligheden blandt
småbörnene lige så lav som i Norge, det land, der altid opstilles som
mønster i denne retning. I fabrikdistrikterne og byerne derimod, navn
lig hvor der er særlig ugunstige hygiejniske forhold, er dødeligheden ofte
særdeles stor. I Liverpool bortrykkes således en fjærdedel i det første
livsår. Det er ganske mærkeligt, at i alle distrikter, hvor mødrene må
arbejde i fabriker, dø forholdsvis mange spæde born. Navnlig gælder
dette ved tekstilindustrien. Mødrene kunne ikke få lejlighed til at amme
hornene, men give dem ufordøjelig føde, ofte tilmed sovemidler. I byer
som Sheffield og Birmingham derimod, hvis hovedindustri ikke ret vel
tillader anvendelse af kvinder i fabrikerne, ser man, at arbejderne i re
gelen have råd til at holde deres hustruer hjemme, og hornenes sundheds
tilstand er derfor forholdsvis god som følge af den bedre ernæring og
pleje. Selv om mødrene imidlertid amme deres born, hvad de visse steder
endog göre alt for længe, er det skik blandt fattige at begynde meget
tidlig med kunstig føde, navnlig melspiser, der ofte ere altfor tunge og
ufordöjelige. Hvad klædning og renlighed angår, da er måske den an
gelsaksiske race videst fremme af alle, men også her lades ofte meget
tilbage at ønske. Især lide imidlertid de mindre bemidlede klasser under
mangel på frisk luft, navnlig om natten, i det den allerstörste del af be-
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
