Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDRESULTATERNE AF DEN NYERE DØDELIGHEDSSTATISTIK.
I alle dele af landet er det nægte barn altså langt mere udsat for
døden end det ægte.
For bedre at kunne vurdere bornedødeligheden, kunne vi tilføje
nogle oplysninger om dødsårsagerne. Atrofi og svaghed fra fødslen har
et stort kontingent, der i øvrigt er meget variabelt. Medens disse år
sager således i London kalde 3 p. ct. af de nyfødte bort, er det 5—6
p, ct. i de byer, der ere hovedsæde for tekstilindustrien. Navnlig vek
sler imidlertid krampe og diarrhæ stærk som dødsårsag. I .Liverpool og
byerne med tekstilindustri er det 6 p. ct. af de nyfødte, der kaldes bort
på denne måde i det første livsår; i London er det derimod kun henved
5 p. ct.; i hele landet betragtet under et 4 p. ct. og i Skotland som
følge af den bedre ernæring kun lidt over 1 p. ct. Blandt uægte börn
har dødeligheden af disse sygdomme vist sig at være 3 gange så stor
som blandt de ægte, en erfaring, der til dels bekræfter sig i Bayern.
Adskillige læger have direkte søgt at udfinde dødeligheden mellem
börn, efter som de få die eller kunstig føde. Materialet er imidlertid
oftest meget begrænset og mangelfuldt, og beskyldningen for at behandle
statistiken tendentiøst er temmelig nærliggende og vist nok ofte beretti
get. De erfaringer, man har gjort, ere imidlertid så skarpt fremtræ
dende, at man ikke kan andet end tro derpå. I Mulhouse har man
således fundet, at der i det første leveår døde 7 tiendedele af de börn,
der ikke fik die, og kun 1/4 af börn, der bleve ammede. Selv om disse
tal ere overdrevne, kan man dog næppe antage, at en så stor forskel
alene skyldes fejl i metoden. En anden forfatter fandt, at dødelig
heden blandt opflaskede börn i det første fjærdingår var 5 gange så stort
som blandt börn, der fik die.
Ved sådanne erfaringer göres det klart, hvor meget en sand filan
tropi kan udrette. Ethvert menneskeliv, der kan reddes fra døden, må
regnes for et betydningsfuldt resultat, men her gælder det tusinder og
atter tusinder, og det er måske ikke for meget sagt, at der årlig i Europa
dør en million småbörn, som ved en smule god vilje og indsigt hos for
ældrene vilde have kunnet fortsætte livet.
Men der er atter uhyre mængder af menneskeliv, der ødes bort, ikke
på grund af forældrenes ligegyldighed og uvidenhed, men ved tidernes
ugunst, som følge af de store sociale kræftskader. Det er en umulighed
at afgöre, hvor meget der må tilskrives hver enkelt årsag, det må være
nok at vide, at disse årsager ere til stede, og at de hver især bidrage til
at forøge sygdom og død.
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
