Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDRESULTATERNE AF DEN NIIERE DØDELIGHEDSSTATISTIK.
udsigt til at blive gamle under udøvelsen af deres profession. Det
beror nemlig ikke alene på erhvervets art, hvor mange der skulle dø
i hver alder, men også på tilgangen. Hvis ingen f. e. kan blive bi
skop uden at være til års, så vil metoden give det resultat, at det er
en sundere livsstilling at være biskop end præst, fordi biskoppernes
gennemsnitsalder ved døden er meget höjere end præsternes. Noget
lignende vil gælde om præster og skolelærere; idet lærerne komme
tidligere i stilling end præsterne, vil der indtræffe en del dødsfald blandt
de ganske unge skolelærere, som vil trykke den gennemsnitlige alder
ved døden ned. Hvis f. e. enhver, der blev præst, var 28 år ved
indsættelse i embedet, og alderen ved indtrædelsen i skolelærerstanden
var 22 år, vilde efter den danske’ livsforsikringsanstalts erfaringer præ
sternes middellevetid være 65 og skolelærernes kun 63 år.
Af hovedkilder til undersøgelse af næringsvejens indflydelse på
dødeligheden kan nævnes to: den ene er erfaringerne i de store arbej
derforeninger i England (især »Manchester Unity of Odd Fellows»)
den anden en materialsamling i den engelske officielle statistik, der
tillader at beregne dødeligheden inden for 62 forskellige erhverv.
Hertil slutter sig så en mængde specialundersøgelser af forskellig art
og værd.
8. Vi skulle nu först søge at vurdere virkningen af de enkelte
hovedårsager, inden vi begynde at gennemgå de forskellige erhvervs
grene.
Et af de forhold, der ligger nærmest at undersøge, er de ydre
betingelser, hvorunder arbejderne lever. Vi have set, at der er en
meget stor forskel mellem de fattiges og riges dødelighed. Om ar
bejderen er godt eller slet lönnet, om han kan få rigelig og kraftig
næring, om han bor på landet eller i en usund tæt befolket by, det
er alt sammen forhold, der spille en stor rolle. Det er imidlertid nok
muligt, at det ikke så meget er arbejderen selv som hans hustru og
börn, der påvirkes deraf. Det er ovenfor bleven påvist, hvor let
ugunstige forhold indvirke på smäbörns helbred. Man tænke sig en
ussel, snæver arbejderbolig, hvor konen ikke har råd til at være hjemme
undtagen efter exidt dagværk, hvor de spæde börn passes af fremmede
hænder og opfødes med komælk og ufordöjelige melspiser, hvor hele
familien sover i én sæng, og enhver smitsom sygdom øjeblikkelig borer
sig ind man tænke sig en sådan familie, fattig ved samfundets uret
eller egne fejl, og man sammenligne den med en ædruelig, flittig og
551
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
