Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. 1881. 43
KANTS JUBILÆUM.
synligt, at de historiske betingelser, der muliggjorde den kantiske
filosofis förste fremtræden og store indflydelse, atter i vor tid har været
tilstede og bevirket Kantianismens gjenoplivelse. Lad os derfor give
et kort historisk overblik over den kantiske filosofis skjæbne gjennem
tiderne for at forstå denne mærkelige renaissance.
Umiddelbart för Kants fremtræden herskede i Tyskland den så
kaldte populærfilosofi. Den betegner en forfaldstid for filosofien; man
havde ingen anerkjeudt leder, man kunde slutte sig om, og tidens
dybere ånder klager over den sande filosofis forfald. Man sluttede
sig ikke til de sidste store ledere for idealismen og empirismen, Leib
nitz og Hume; men man optog ukritisk elementer fra begge kanter, og
der fremkom mange overfladiske mæglingsforsøg mellem de to retnin
ger; almindelig anerkjendelse vandt dog intet.
Den religiöse forvirring var lige så stor. Den franske materialisme
fornægtede al ånd, og »systeme de la nature» udtalte ligefrem, at troen
på Gud og udødelighed ikke alene stod i strid med al videnskabelig
forsken, men at denne tro tillige var skadelig for menneskehedens
sande fremskridt. I Tyskland var man vistnok ikke skredet så vidt;
den naturlige theologi havde der antaget sig religionens sag og havde
blandt kristendommens dogmer antaget sig nogle, der endnu skulde
troes på, og som tillige skulde kunne bevises videnskabeligt. Men at
grunden heller ikke på disse punkter var så sikker, viste sig deri, at
beviserne for disse hovedpunkter, Guds tilværelse, sjælens udødelighed
og den menneskelige frihed, uafladelig vekslede; man fölte, at disse be
viser i grunden alle var utilstrækkelige, og man havde ingen virkelig ro.
Under disse omstændigheder var det, at Kants hovedverk udkom i
1781. Dette arbeide, der er oplysningstidens dybeste og skjönneste
verk, tilfredsstillede på samme tid tidsalderens videnskabelige og
religiöse trang. Kant havde gjennem et langt studium tilegnet sig alle
sin tids herskende tanker og er i ordets bedste betydning et barn af
sin tid. Dan havde fremfor alt studeret Leibnitz, der ved de först i
1765 udkomne »Nouveaux Essais» pånyt påvirkede tiden, og Hume og
Rousseau. Men disse mænds tanker havde i Kant indgået en ny og
frugtbringende synthese, der stillede alle populærfilosofiens mæglings
forsøg fuldstændig i skyggen. Den opmærksomhed, bogen vakte, var
derfor også uhört stor. I löbet af 10 år skal der være udkommet 300
skrifter, dels for, dels mod Kant. og hvilket indtryk han havde gjort på
sin samtid forståes af Reinholds ord: »In hundert Jahren wird Kant die
619
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
