Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIETRICHSON.
I 93:de 01. (408 f. Chr.) væddelob med tvespand af voxne heste.
I 96:de 01. (396 f. Chr.) optoges væddekamp mellem trompetere og
herolder (i at overskrige hinanden!)
I 99:de 01. (384 f. Chr.) væddelob med firspand af unge heste.
I 128:de 01. (268 f. Chr.) væddelob med tvespand af unge heste.
I 131:de 01. (256 f. Chr.) vædderidt på unge heste.
I 145:de 01. (200 f. Chr.) optoges drengenes pankration.
Også om kvindelige væddelob ved Heras höjtid, indstiftet af Hip
podameia, höre vi tale, med 16 kvindelige kampdommere,, der tillige
udförte offringer og dansede ved gudindens fest.
Om det rige liv, der udfoldede sig ved disse fester, når talrige
skarer fra alle Hellas egne strömmede sammen ved Alpheios og Kla
deos’ bredder, kunne vi nu vanskelig gjöre os nogen forestilling
men hvilken overordentlig indflydelse disse sammenkomster måtte have
for de græske stammers enhedsfölelse, for udfoldelsen af den græske
nationalbevidsthed og selvstændighedsfolelse det kunne vi vel ahne,
skjönt den ikke lader sig directe påvise i den græske historie.
Thi vel var det blot den legemlige styrke, som her prövede sig mod
ligemænd og belønnedes men ved siden af de egentlige lege öve
des også åndelig bedrift og navnlig blev her stedet for en kunstudfol
delse, hvis lige neppe noget andet sted i Hellas, ene med undtagelse
af Athen, blev vidne til. Er det end ikke andet end et uhjemlet sagn,
at Thukydides her begejstredes til sit udödelige verk ved at höre He
rodot oplæse sine historier, så er allerede den omstændighed, at old
tiden kunde digte et sådant sagn, et vidnesbyrd om, at også åndsbe
driften udenfor kamplegene her fejrede sine sejre. Selv da
Grækenland blev et bytte for fremmede erobrere, formåede intet at
afbryde de olympiske leges række, men Alexander d. store og Mum
mius benyttede dem til her at ofleutliggjöre sine dekreter for det for
samlede folk.
Legene varede i 5 dage. Den förste dag fejredes den religiöse
indvielse ved offring, edsaflæggelse etc.; anden dag kappedes drengene,
den tredje og fjerde dag mændene, den femte dag foretogespr ocessioner,
takoffere, sejerherrernes bekransning og det af Elis til ære for disse
givne festmåltid, medens rundtomkring talrige private offringer og fest
ligheder samlede folket i grupper. I de ældre tider, under Hellas
autonomi, deltoge kun græker i legene, senere åbnedes de også for
romere, endelig også for barbarer. Prisen var i og for sig kun ringe
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
