Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLYMPIAS UDGRAVNING 187 5 1 881.
byzantinske befolkning, inden det overfald af slaviske stammer fandt
sted, der noteres til året 589 derom vidne som ovenfor vist de
gjorte myntfund, der kun strække sig til Justiuians nærmeste efter
følgere en eneste mynt til kejser Mauritius (582—602), der just
regjerede, da hint indfald fandt sted. Således er da syd- og östsiden
styrtet ietaf de store jordskjælv 522 og 551, nord-og vestsiden senere.
Men også en dobbel befolkning må antages efter de fund, man
gjorde i 2:den campagne. Thi medens den byzantinske kirke, forsvars
murens firkantede tårne og trange porte, gravene og de hytter, hvori
de byzantinske mynter ere fundne med sikkerhed tale om en byzan
tinsk befolkning efter templets syd- og östsides fald, antyde den större
del af hint netverk af hytter, der ere hyggede oppe på den stærke murs
da allerede .forfaldne dele, en slavisk oprindelse måske fra infaldet 589 b
Hvor længe denne slaviske befolkning har holdt sig i egnen er vanske
ligt at sige enkelte tegn tyde på, at Olympia endnu i det 13 årh.
har været beboet af slaviske stammer, som da ere bievne fordrevne
fra egnen ved oversvømmelser og febre. Med rette har man således
kaldt Olympia med hensyn til dens tredobbelte slaviske, byzantinske
og antike bebyggelse og befolkning en palimpsest i sten.
Medens man således ryddede terrainet omkring Zeustemplet i en
omkreds af 150 meter i öst, 25—35 i vest og 25—40 i nord, viste det
sig at man på den sidstnævnte side, hvor efter Pausanias’ angivelse
Pelopeion, den til Pelops viede helligdom, skulde ligge, ikke så
det fjerneste spor af nogen sådan bygning, og man besluttede derfor
dels for att söge Pelopeion, dels for att bestemme andre punkter, at
grave stråleformet ud fra Zeustemplet i forskjellige retninger.
Disse grave vare da: 1, vestgraven, e, som gi|k 180 rn. lang fra Zeus
templet ret i V. til Kladeos’ bredder. Den blottede 80—90 meter V.
for templet resterne af hin byzantinske kirke udenfor Aliismuren, som
allerede franskmændene havde begyndt at lægge fri, og som i de føl
gende gravningsperioder viste sig at hvile på grundvoldene af en antik
1 Prof. A. Bætticher benægter i sit skrift Olympia, das fest und seine stadte,
som först efteråt denne opsats var trykfærdig er udkommen, dette metverks» sla
viske oprindelse og mener, at alle disse bytter vare af byzantinsk oprindelse. Han
synes mig dog derved at glemme den omstændighed, som jeg i texten har frem
hævet ved spærret tryk. Det allerede indtrådte forfald af den mur, på hvilke
disse hytter ere byggede, forudsætter et længere tidsrum og vistnok tillige en ny
befolkning. Disse huse kunne meget vel tænkes opståede efter at slaverne i det
7:de årh. vare bievne bofaste på Peloponnes. Spørgsmålet kan dog först fuldstæn
dig löses, når alle mynterne ere nærmere kjendte det synes jo endog, som der
kunde findes palæolog-mynter blandt dem?
Nordisk tidskrift. 1883. 2
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
