Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P
. A. HEIBERG OG THOMASINB GYLLEMBOURG.
for familien eller for udenforstående. Udg. hævder med fuld ret, at, når
man både den gang og senere stundom har mumlet i krogene om, at for
holdet allerede, mens Heiberg var i landet, skulde være kommen til det
yderste, så er det übegrundet; det fremgår umiskendelig af tonen i
de to breve fra marts—juni 1800 (det fra juli 1799 beviser intet, da
det er gået gennem Heibergs hænder). Men lige så sikkert er det,
hvad der bör udtales uden omsvøb, at forholdet ved en kort adskillelse 1
fik en langt lidenskabeligere karakter og endelig gik over til at blive rent
ægteskabeligt, endnu længe för end brevet til Heiberg med anmodning
om skilsmisse var skrevet. Vendepunktet synes dog først at være ind
trådt i december 1800. I øt brev til Gyllembourg fra 3 oktober 1801
(s. 171) hedder det; »Men erindrer du, min evig elskede, at det var i
dette kammer, jeg forrige vinter ventede dig med så megen utålmodig
hed sidst i november og først i december? At det var her, vi igen om
favnede hinanden med mere end henrykkelse, med mere brændende kær
lighed end nogensinde? Erindrer du, at du forlod mig med en frygt,
som indgav dig et kært, elskværdigt brev, som du skrev mig til i Ros
kilde, og som først ret alvorlig ledede mine tanker til den plan, jeg nu
har iverksat?» (at skrive til Heiberg.) Dette sted hverken tilsteder eller
behøver nogen kommentar. Men det er værd at lægge mærke til, at
først katastrofen bragte fru Gyllembourg til at indse, at tingene ikke
kunde blive ved at gå, som det gik, om det end forinden havde været
på tale at meddele Heiberg alt.
Indtil da viser hun i sine lidet tiltalende breve til Gyllembourg den
mærkværdigste mangel på fölelse for, at der er noget forkert i hendes op
træden; det går endog så vidt, at hun skriver (s. 104): »Vor kærlighed ska
der intet menneske, den kan vel göre os ulykkelige, men ikke strafværdige,
så længe vi ingen bedrøver derved, ingen bedrager derfor, og aldrig skal jeg
bebrejde mig, aldrig skal jeg fortryde, at jeg tro og inderlig elskede dig og
glemte den hele øvrige verden, når jeg blot tænkte på, at du var lykkelig i
mine arme.» Lad forholdet til hendes ægtefælle have været nok så koldt, der
hører dog en sjælden grad af mangel på pligtfølelse til for at kunne skrive
sligt. Med Heiberg korresponderede hun imidlertid ret flittig, og hendes
breve vare ikke uden en vis varme (s. 364), som bestyrkede den tillid, han
al tid havde næret til sin hustru. Hos ham havde adskillelse fremkaldt en
1 I juli 1800 var fru Gyllembourg et par uger i besøg hos en svoger på Falster;
Gyllembourg besøgte hende der, og mod hendes venners råd fulgtes de ad derfra
til København.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
