Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. HEIBERG OG THOMASINE GYLLEMBOURG.
hun selv underskriver sig i det anførte brev af 3 oktober, altså knap en
måned senere end brevet til Heiberg. Sönnen skal hun og Gyllembourg
selv overgive i Heibergs hænder, når han ønsker det, men hun håber
snart at se Heiberg igen i Danmark. Skulde hun ikke opleve denne lykke
lige dag, skal Gyllembourg føre ham til hendes grav og takke ham for
hans ædle gerning o. s. v., o. s. v. Den falske patos i dette brev, som
synes mig umiskendelig, træder endnu stærkere frem, når man betænker
den iskolde tone hvori hun oftere i breve til Gyllembourg, der ligge
meget nær i tiden, omtaler Heiberg og sine forberedelser til at skrive
la lettre remarquable. Når man ved, at der i 2—3 måneder var snakket
frem og tilbage om, hvorledes man bedst kunde göre dette skridt uden
at »såre Heibergs egenkærlighed», lyder hendes ord til Heiberg noget for
underlig: »vær vis på, ingen mistillid til din ædelmodighed, ingen fejhed
har holdt mig tilbage, men mange små omstændigheder» (s. 167); nu vil hun
være bleven bestyrket i sit forsæt ved at læse Heibergs »Menneskekenderen» !
Det vil af det foregående være klart, hvor uventet dette forlangende
om skilsmisse måtte komme Heiberg, Det ramte ham så meget desto
smerteligere, som han just i de dage arbejdede på at opnå en stilling i
Frankrig, der kunde göre ham det muligt at tage sin familie til sig
noget, som han med en i sandhed beundringsværdig delikatesse selv i
den største, ophidselse fortier og først 1829 meddeler hende som forkla
ring på et sted i sine »erindringer» (s. 465); han fik jo i virkeligheden
også kort efter en ret god stilling under Talleyrand med 3,000 francs i
gage. Fru Gyllembourgs brev bragte ham derfor til den höjeste for
tvivlelse. Også han var flere dage om sit brev (19—21 sept.), men
medens fru Gyllembourg omtaler sit langvarige, jævnlig afbrudte skri
veri på en höjst koldsindig måde i sine breve til Gyllembourg, tor man
vel tro Heiberg på hans ord, at han var aldeles ude af sig selv i de dage,
undgik sine venner, der mærkede, at der var noget i vejen, og var ude
af stand til at göre andet end tænke på sin ulykke. Hans lidenskabe
lige brev vidner noksom derom. Hans følelser for hende vågne op igen
i deres ungdommelige varme, han tilstår ærlig sine fejl, sin strænghed og
vrantenhed, han bönfalder hende om, ikke at göre det skæbnesvangre skridt,
der bringer ulykke over ham, skam over hende selv, sorg over hendes
gamle fader og berøver deres sön hans moder. Hvorledes man kan be
tragte dette brev som hykleri, som et udslag af hans sårede forfængelig
hed, er mig fuldstændig übegribeligt. Det synes mig, netop når man
sammenligner det med fru Gyllembourgs epistel, fuldkommen sanddru og
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
