Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN LUDVIG HEIBERG.
tilsidesætter alle hensyn over for hende. Også i et brev til Buutzen
og til sönnen gav han sin forbitrelse luft, og da Gyllembourg gjorde
ham forestillinger, navnlig i anledning af hans trusel om at offentlig
gøre alle sine og fru Gyllembourgs breve i skilsmissesagen, påfulgte
en forbitret udfordring fra Heiberg, som Gyllembourg ikke modtog.
Ingen kan billige den tone, hvori Heiberg taler i disse breve, men
det er dog tilgiveligt, at hidsigheden en gang løb af med den så
hårdt forurettede og mishandlede mand. De bitre ytringer, som
endnu i den følgende tid jævnlig indflöd i hans breve, foranledigede
fru Gyllembourg til at skrive et langt forsvar (novbr. 1805), hvori
hun endnu bestandig hævder, at hun har retten på sin side i deres
forhold. Mærkelig er især følgende påstand (s. 372): »Man behøver
kun liden eftertanke for at begribe, at hverken Gyllembourg eller
jeg kunde ved at gifte os vinde det mindste af det, verden kalder
lykke. Følgelig påstår jeg, at vore hensigter vare rene.» Men man
må læse det hele mærkværdige ræsonnement i sammenhæng.
Det eneste, Heiberg havde reddet ud af den ulykke, der var
overgået ham, var sönnen. Straks i det første brev, hvori fru Gyllem
bourg bad Heiberg om at give hende sin frihed, havde hun erklæret,
at sönnen skulde sættes i huset hos søsteren Lise Jiirgensen, den eneste
af familien, der trofast holdt med Heiberg, og under hele sagen havde
Heiberg med største bestemthed holdt på, at hvis fru Gyllembourg
gennemførte sin hensigt, skulde sönnen bort fra hende, som rimeligt
var. Fru Gyllembourg modsætter sig det heller ikke; hun giver
endog Heiberg anvisning på sönnen som en erstatning for tabet af
hende: »Gyllembourg har kun mig, du har din sön jeg giver dig
ham tilbage bedre, end du forlod ham, han er nu i den alder, at han
kan undvære mig. Vær du fader, som jeg har været moder, og jeg
er rolig» (s. 215). Da Heiberg fordrer en formelig afståelse indført
i skilsmisseansøgningen, krymper hun sig vel derved, men går dog
ind derpå: »Tror du mig ikke på mit blotte ord, når jeg forsikrer
dig, at jeg aldrig imod din vilje skal kræve ham af dine hænder?
Ak Heiberg! Du lader mig dyrt betale min frihed. Dog lad så
være» (s. 243). I den endelige ansøgning kom der da også til at
stå omtrent således: Hvad vores söns opdragelse angår, da forstår
det sig selv, at det er en sag, der ene og alene vedkommer hans
fader. Det var for at kunne tage sig af denne söns opdragelse,
at Heiberg to gauge ansøgte om at måtte komme hjem til Køben-
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
