Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIETEJCHSON.
nierne selv sige, at denne votivgave er et monument over den sejer,
som de tilligemed Athenerne vandt på öen Sphakteria; af frygt for
de her overvundne Lakedaimonier have de ikke indskrevet nendens
navn, som de ikke havde havt nödig at udelade af frygt for Akarna
nier og Oiniader.»
At det virkelig er den af Pausanias her omtalte Nike, der er gjen
funden, fremgår tydeligt nok af den på »det höje fodstykke» fundne
indskrift, derj lyder:
(Messenierne og Naupaktierne have indviet (dette verk) till Zens
Olympieren af tienden af det fiendtlige krigsbytte;
Paionios Mendæeren har udfort det,
Som også sejrede i udførelsen af tempelakroterierne.)
Det er tydeligt nok, at det er den samme; thi på dette fodstykke
rejste sig uden al tvivl den i indskriften ikke nævnte Nike. De hos
Paus. nævnte Messenier ere i forening med Naupaktierne giverne; den
er rejst af krigsbyttet —, fiendens navn er unævnt og mesteren er Paio
nios. Herom kan ikke rejses tvivl.
Såmange flere spørgsmål fremkalde såvel Pausanias ord som den
nyfundne indskrift på fodstykket.
Når levede Paionios og når udförte han dette verk? Pausanias dob
belte forklaring om verkets tilbliven giver en diflerents i verkets til
blivelsestid af 28 år; thi den forstnævnte begivenhed, krigen mod Akar
nanierne og Oiniadæs indtagelse, falder i året 452 ], öen Sphakterias
indtagelse derimod 424. I förste tilfælde vilde Paionios blive at anse
som en ældre samtidig af Phidias, hvis hovedverker jo falde mellem
440 og 430, i det andet tilfælde som samtidig af Phidias’ disciple, og i
virkeligheden skulle vi snart se ham nævnt ved Alkamenes’ side som
gavlskulpturernes mester. Allerede dette gjör det rimeligt, at det er
Sphakterias erobring og ikke Acharnanierkrigen, der betegner verkets
tilbliven. Og yderligere bestyrkes vi heri, når vi erindre at Messeni
erne efter en kort tids besiddelse atter måste römme Oiniadæ og uden
bytte slå sig igjeunem fienden i nattens mörke, medens erobringen af
1 Brunn i sin Gesch. der gr. Kunstler I, 244 sætter vistnok fejlagtigt året 429 (01.
87,4 istedetfor 01. 82,i.) Jeg fölg er den almindelige angivelse.
100
IMeoocivlol ned Navndnxioi ccvs&sv /lu
3 OXv(.i7iuy dendxav ånn xcav noXef-iicov
Ilauoviog snoirjos Mevöalng
Kai xdnQcoxrjQia nouov sni xov vabv svina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
