Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N ELLEMANN.
dem at liave havt klart begreb om, at landsforvisningsdommen også i
denne henseende var en faktor af nogen betydning. P. A. H. har så
ledes selv svævet i den tro, at hans fædrenemyndighed over sönnen
ikke kunde lide nogen indskrænkning ved dommen, og at det ganske
beroede på ham at lade sönnen blive tilbage her i Danmark eller at
tage ham til sig i udlandet. Og man bar rost ham for böjmodig og
patriotisk tænkemåde, fordi han ikke benyttede sig af denne forment
lige ret til at tage sin sön bort fra Danmark og lade ham opvokse til
franskmand. Jeg vil ikke forringe denne ros; tbi der er ingen tvivl
om, at H. virkelig mente, at han kunde have taget sönnen til sig i
udlandet, og det var derfor en fuldkommen frivillig beslutning fra
hans side, når han undlod det. Men i virkeligheden tager han atter
her fejl af sin stilling. Tbi det var af datidens mest ansete jurister
antaget, at det spörgsmål, om en landsforvist beholder fædrenemagten
over sine her i landet værende börn og altså er berettiget til at tage
dem med sig eller at anordne, af hvem og hvorledes de her hjemme
skulle opdrages, må besvares med nej. Denne mening er fremsat og
forsvaret af A. S. Örsted i en afhandling fra året 1808, som er trykt
i juridisk arkiv XYII s. 202—206. Yel blev Örsted i nogle punkter
modsagt af en anmelder, som i Lærde Efterretninger for 1810 nr. 51
s. 811 recenserede afhandlingen, men uenigheden mellem denne an
melder og Örsted drejede sig nærmest om den filosofiske begrun
delse af forældremyndigheden og de deraf flydende almindeligere syns
punkter, mindre derimod om de praktiske resultater, og hvad særligt
ands forviste angår, var anmelderen enig i, at de i almindelighed
ikke kunde være berettigede til at tage deres börn med sig, undtagen
måske i enkelte undtagelsestilfælde, såsom når grunden til landflygtig
heden kun var affald til den papistiske religion. Men dette sidste
modsagde Örsted og vistnok med god foje, når ellers det antagne ud
gangspunkt anerkjendes, i det i året 1825 udkomne andet bind af
hans håndbog i den danske og norske lovkyndighed s. 65. Den blandt
juristerne gældende opfattelse var, at en landsforvist ikke kunde tage
sine börn med sig ud af landet, i alt fald ikke med mindre dette blev
ham tilladt af regeringen; nogen selvstændig ret i så henseende vilde
man ikke tillægge ham. Om man i vore tider vilde fastholde denne
opfattelse, hvorefter altså den landsforviste, end ikke om moderen
måtte være död, og han således alene var indehaver af forældremyn
digheden, kunde tage sine börn med sig ud af landet, skal ikke her
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
