- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1883 /
225

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VALDEMAR ATTKUDAGS OG DRONNING MARGRETES HISTORIE.
hof, den aftales i Viborg af de nørrejydske biskopper og stormænd!
Kristoffer har samme hensynsløse karakter som hele hans slægt, men
han mangler de andres kraft, og hans modstandere er ham overlegne.
Derfor bliver hans korte regeringstid stormændenes gyldne alder.
Under de følgende kampe forsvinder riget fuldstændig. Grev Gert
bruger først den gamle form for at grundfæste sin magt; han lader
holde danehof højtideligere vist nok end det var sket i mange år, og
alle de aftaler, som indleder rigets opløsning, gøres i den mest bin
dende form. Det er derfor en dårskab at ville slette den sønderjydske
Valdemar af vor kongerække; efter formen har ingen siddet på Dan
marks trone med en højere legitimitet. Men dermed er det også forbi.
Da Kristoffer vender tilbage og igen slutter aftaler på kronens vegne,
afløser det ene forlig det andet, og han går så vidt udtrykkelig at
fornægte sin kongeed: »Vi giver for os og vore arvinger», siger han, i
det han forlener grev Gert arvelig med Fyn, »afkald på alle senere
udflugter, og fremfor alt på den, at det skulde være forment at skille
kronens ejendele fra Danmarks rige». Ved hans kort efter påfølgende
død mener den forsigtige greve endnu at måtte holde på de gamle
former, i det mindste for så vidt, at kronen skal have en repræsen
tant. Han skyder derfor atter hertugen frem som den, der har ret
til at indløse rigets len: Skåne, Jylland o. s. v. Formelt består konge
dømmet altså endnu, kun navnet bruges ikke; det afkald, den unge
hertug må have givet overfor kong Kristoffer og hans søn Erik, var
faldet bort med deres død, og vi kan med fuld føje betragte Valdemar
som nominel konge i den ellers kongeløse tid. Et afkald overfor
greverne giver han først ved forliget i Slesvig, kyndelmissedag 1339, i
det han lover aldrig at gøre brug af sin indløsningsret til de danske
lande og med dem at være en fjende af Kristoffers sønner, af hvilke
den gang alt Valdemar kaldte sig konge af Danmark.
Med dette hertugens afkald var i formen rigets opløsning fuld
byrdet, men heldigvis var dermed også vendepunktet givet.
Man fristes til ved et sådant vendepunkt at spørge: var det mu
ligt, at udviklingen kunde have taget en anden gang, end den gjorde,
eller forelå der, hvad man kalder en historisk nødvendighed for om
slaget? Jo mere fortrolig man bliver med historiens virkelige gang,
des mindre kommer man til at tro på den historiske nødvendighed.
Disse forunderlige skæbner, der træffer folk som enkelte personer, snart
så og snart så, lader sig ikke henføre under nogen generalnævner, og
199

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:20:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1883/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free