Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. 1883. Ib
Valdemar atterdags gg dronning margretes historie.
om menneskelig skrøbelighed jo altid vil være uadskillelig fra alt men
neskeværk ?
Det er derfor formentlig en fejl, enten med Reinhardt at ville ret
færdiggøre, hvad der ikke bör retfærdiggores i kong Valdemars politik,
eller med Erslev at ville udelukke den moralske dom over hans færd. En
sanddru og alsidig fremstilling af den historiske personlighed udelukker ikke
en udtalelse om, hvad der i hans liv var af det onde, og denne udtalelse
ikke en dyb taknernrnelighed mod den mands minde, som til trods for
al sin forkrænkelighed var vort fædrelands redningsmand og utrættelige
forkæmper.
Når vi da på den ene side fristes til at sammenstille Valdemar
Atterdag med Absalon, fordi den historiske bedrift i så væsentlige hen
seender frembyder lighedspunkter, så må vi på den anden side sammen
stille ham med en ganske anden mand, når vi nærmere betragte hans
politik. Denne mand er grev Gert af Rensborg. En fordomsfri betragt
ning af hin tids brogede tildragelser vil ikke kunne skjule, at de to
mænd egenlig er støbte af samme malm, at de er lige virksomme,
lige kraftige i de slag, de fører, lige kloge i deres beregninger, lige hen
synsløse i de midler, de bruger. Grev Gert havde benyttet sit lille grev
skabs kræfter til det yderste, han havde brugt søstermandens død i Sles
vig til at skaffe sig indpas nord for Bjderen, og han havde forstået at
bruge den unge Valdemars slægtskab og alle forholdene i det danske
riges ejendommelig opløste tilstand til at skaffe sig den stilling, han om
sider indtog. Kong Valdemar tiltrådte regeringen i sit fædrenerige med
den adkomst, som lå i födselen; den gav ham en fordel, som greven
selvfølgelig aldrig havde kunnet opnå. Men i øvrigt brugte han skifte
vis de mest modsatte midler for at nå sit mål, magtens udvidelse uden
hensyn til nogen forud bestemt grænse. Han bortgav Skåne til kong
Magnus, skönt Skåningerne aldrig havde givet ham nogen ret til at be
tragte sig som deres konge; han gav Fyn som arveland til greveslægten
efter sin egen slægts afgang, skönt heller ikke Fynboerne havde kåret
ham til konge. Rigets lande var efter hans første opfattelse hans arve
gods, enkeltvis, ikke som dele af riget, men uafhængig deraf. Senere
krævede han alt det tilbage, som en gang havde tilhørt kronen, ikke
blot dens tabte gods rundt om i landene, men også de tabte landsdele.
Sønderjylland var fra begyndelsen af århundredet udskilt fra riget som et
frit arveland, han tvang det tilbage til lensforholdet; ligedan gik det med
Femern. Skåne havde han selv overdraget til kong Magnus, men senere tog
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
