Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ROSENBERG.
og man vil fä indtryk af væsentlig samme rytmelængde, fordi man
overalt hörer fre taktslag. Derimod vil enhver forandring i taktslage
nes tal føles som en ændring i rytmens længde, på hvilken øret strax
søger at bøde så godt som muligt. Siger jeg: »Böljorna åro oroligtt»
eller: »Kung Ring med sin drottning till gästabud», vil jeg strax lægge
det tabte fjærde taktslag på »-ga» og »-bud». Omvendt, siger jeg:
»Den gamle Hilding fram mot honom går», så vil jeg, med hele digtets
rytme i øret, söge at undertrykke accenten på »hon-».
Altså rytmens mål bestemmes ved de tonevægtige stavelsers tal.
Men de må da være virkelig tonevægtige, de øvrige stavelser virkelig
toneløse. Tonevægt er et tankevægts-mærke, men tankevægten på en
stavelse kan være ulige i ulige forbindelser. Allerede ordaccenten er
O O
relativ. Biaccenterne på aflcdede og sammensatte ord høres eller under
trykkes alt efter som vedkommende stavelse følges af en toncløs eller
tt 9 tr r 9 tt 9 t tf t
mere tonevægtig (t. ex. kundskab, kundskaben, kundskabsmål, kundskab
• tt tr 9 r tr 9 • t tt i tt r 9 rt 9 t r
er magt; kærlighed, kærlighedsgave; vårdag, vårdagen, vårdagsfryd,
tt I 9 •
vårdagene o. s. v,). Den samme lov virker i ordrækker, og dette er
her særlig vigtigt, thi vers ere altid ordrækker, som udtrykke en tanke
forbindelse. Det begrebstegn, d. v. s. den stavelse, hvorpå den talende
særlig vil fæste opmærksomheden, får tonen, de andre kun en svagere
eller slet ingen, og det gör ingen ting til sagen, enten liere eller færre
stavelser støde sammen, eller om de tonevægtige stavelser adskilles ved
liere eller færre toneløse. Både i ordene »Ret ryg, karl! Ind med
tt *
maven!» som en underofficer kunde tilråbe en rekrut og i ordene:
• • • tt 9 • # • • • 9 tt 9 • • tr 9 # • • tr 9
Jeg vilde önske, at jeg kunde få rede på, hvor længe jeg skal vente
er der fornuftigvis lire virkelig tonevægtige stavelser, d. v. s. sæt
ningsaccenter; og, lige så lidt som tonevægtsammenstødene i det förste
exempel udslette ordacccnterne, såsom de på grund af tankerneningen
tillige ere sætningsaccentcr, lige så lidt høres i det sidste exempel de
mange ordaccentcr, som tankerigtig fremsigelse undertrykker, såsom der
på grund af tankerneningen ingen tankevægt hviler på vedkommende
ord. Således er det i prosa, således må det også være i vers, der byg
ges på accent; thi den tilsigtede rytme skal komme frem af sig selv ved
fornuftig fremsigelse. Heri ligger, at ordaccentcn ikke umiddelbart har
metrisk betydning, d. v. s. bruges til at frembringe den rytmiske tone
vægt, men kun for så vidt den tillige kan hævde sig som sætnings-
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
