Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOR VERSBYGNINGS GRUNDLOVE.
følgende kortere, lige lange led. Det er, som om man så dyret tage
fart til et voldsomt spring over en gabende kløft og derpå, jagende
videre i jævnere sæt, forsvinde i skoven. Leddele vi:
er alt dette umiddelbart iøjnefaldende, og tillige, hvorledes også her
Iste og 3dje led ere tanke- og tonevægtigere end 2det og 4de, m. a. o.
verset udgør to tvcled. Men vi kunne gøre lignende iagttagelser også
på regelrette vers. Vi kunne t. ex. undersøge en strofe af »Frithjofs
vikingahalk», vistnok det fuldstændigst gennemførte anapæstiske metrum
i den nordiske literatur. Den antike leddeling er lige uvirkelig for
tanke og øre: »Nu han svåf ( vade kring | på det øds | liga haf» | o. s. v.
Betragtes atter de to første stavelser som optakt og deles derefter:
»Nu han | sväfvade [ kring på det | ödsliga ] haf» o, s. v., synes det i
en hast rimeligere: »sväfvade» og »ödsliga» ere dog virkelige ord
fødder, »haf» endogså et af versets levende led; men »kring på det» er
ingenting, og derhos er det urimeligt at betragte begyndelses-stavelserne
som uvæsentlige i en rytme, der i så høj grad får sit præg netop ved denne
begyndelse. Lad os derimod dele og tegne strofen efter de naturlige led:
Hvoraf kommer det indtryk af vældig fremstormen og voldsom kamp
i det første vers, som slår ethvert øre? Det ligger i den store forskel
mellem leddenes styrke i hvert halvvers (. . n . . mod ,). Det er, som
om man stod i dragens stævn og følte sig reven frem af den susende
storm, op ad en mægtig ocean-vove, fra hvis top man skuede ud over
bölgejaget. Skibet duver og møder i sin rasende nedfart en mindre bölge,
som det bryder med et voldsomt stød. Efter et øjebliks stansning
jager det påny op ad et nyt bølgebjerg, hvorfra det skyder ned og
bryder en fjærde, atter lavere bølge: verset falder i to tydelig skilte
tvcled. Endelig gynger man jævnere hen over de to næste jævnhøje,
men ulige stigende og faldende lydbølger . og . ~ . .), for at
ende løbet med et stærkt stød mod den sidste bølge (~), hvorved far
ten stanses nogle øjeblikke man nødes næmlig, når man skanderer
strofen, til’at pavsere i tre stavelsers tid (. . ,), inden man begynder
på det næste vers. I dette er bevægelsen en helt anden, en roligere,
285
• • tt . • • r • • tt • • t
Nu han syäfvade | kring || på det ödsliga ) haf, |
* * ft * * ft * * tt * * f
han for vida, | som jagande | falk; |
I*tr••r• : • tt • • i
men för kämpar | om bord || skref han lagar | och rätt, |
• • tt • • tt * * tt
vill du höra \ hans vikinga- | balk) |
• • • tt r * tt • r
Som en forfulgt 1 hind || fra sted 1 til sted |,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
