Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. KOSENBEBG.
lignende udseende, der kunne opstå i regelrette iambiske vers ved
koriambiskc omdannelser. Forf. er imidlertid ikke bleven opmærksom
herpå; endnu mindre har han hørt forskellen mellem de to slags grund
rytme, som dog er en virkelighed, da den kan høres og betinger en
helt ulige fremsigelses-måde. Den samme »iambiske grundrytme», som
han havde fundet i femfods-iarnben og i andre regelrette iambiske
vers, har han ikke hørt, thi det lader han nok være men forud
sat i alle vers, der nogenlunde overvejende begynde toneløst, og en
hver arsisk begyndelse, enhver to- eller flcrstavelses-udfyldning (pav
sers tilstedeværelse nægter han ligefrem) skal være resultat af koriam
biske, i Nibelungenverset tillige af bakkiske, ved accentomflytning
og thesis’-udeladelse bevirkede ændringer i den iambiske grundform.
Jo mindre imidlertid systemet svarer til virkeligheden, des mere må
det strækkes og vrides for at omfatte alle iagttagne figurer; følgen
bliver, at, så simpelt, matematisk klart det end synes i sine hoved
træk, i udførelsen bliver det dog lige så indviklet, kunstigt og vanske
ligt at huske, som det i sin grund er uvirkeligt.
Det kan herefter ikke undre, at forf. jævnlig misforstår moderne
blandede vers, t. ex. Heibergs »En aften ensom gik jeg nys» eller
Wclhavens »Lydt gennem luften i natten farer», der begge skulle have
iambisk grundrytme, skönt grundrytmen er bestemt ved normal to
stavelses-udfyldning, og man kun med denne i øret kan fremsige ver
sene tanke- og steraningsrigtig. Allermest kommer han dog til kort
som venteligt var med vore folkevise-vers, hvorfra i virkeligheden
alle vore blandede vers stamme. Det underligste herved er, at han
selv meget godt indser, hvorledes disse , former erc bievne til. Han
tror næmlig, hedder det (11, s. 65—66) »ingenlunde, at kæmpevisen er
udgået fra en iambisk grundform, at man først har opdaget, at di
podien kunde erstattes af koriamben» o. s. v. Kæmpevisens forfattere
have sikkert ikke engang tænkt på at skrive iamber (nej, thi de skrev
overhoved ingenting). Principet har simpelthen været en strofe af et
vist antal linier, hver linie af et vist antal arses, ,og sprogets da
værende udviklingsstadie har da frembragt så vel den iambiske
grundform som alle overgangsformerne. Men denne historiske betragt
ning vedkommer ikke systematiken; den systematiske metrik »ser i
versemålet kun en grundform, hvoraf alle varianter afledes, hører
gennem alle en grundrytme klinge», o. s. v. Men når nu denne ene
grundform og grandrytme aldrig har været til i lydenes rige, har så
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
