Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITTERATURÖFVERSIGT.
NILS HOJER. Norges storting. Förra afdelningen. Norska grundlagen och dess
källor. Stockholm 1882.
H. L. RYUIN. Unionen ock konungens sanktionsrätt i norska grundlags
frågor. Upsala 1883.
Den norske statsret har i det sidste år modtaget tvende værdifulde
bidrag fra svenske forfattere. Det ene er fremkaldt ved den nuværende
norske forfatningstvist’ det andet tager vistnok også gjennem en del af
sit indhold hensyn til denne, men har sin heraf uafhængige tilblivelse.
Dette er docent Höjers monografi om .den norske grundlov og dens
kilder, en indledning til et större arbeide om det norske storting, hvortil
forfatteren samlede materialier under et ophold i Norge 1879—80. Det
er mærkeligt, at dette arbeide er skrevet udenfor Norge. li. er den
förste, der har givet en sammenhængende og indgående fremstilling af
den norske grundlovs forarbeider og deres forhold til de fremmede kilder,
li. har vistnok været så heldig at få gode hjælpemidler i de mange nye
historiske oplysninger, der i de sidste år ere fremdragne af arkiverne,
navnlig gjennem dr. Yngvar Nielsens bidrag til Norges historie i 1814;
men forsåvidt man går udenfor arkivopdagelser, har man dog Höjers
egne studier at takke for meget af det nye lys, som hans skrift kaster
over grundlovens forberedelse, og man må beundre ikke blot den flid
og nöjagtighed, men navnlig det grundige kjendskah til Norges histori
ske forhold i 1814 b som den svenske forfatter har lagt for dagen. Ilr
Höjer har indlagt sig store fortjenester af den norske konstitutionshistorics
videnskabelige behandling.
Blandt forarbeiderne til grundloven af 17 mai 1814 dvæler 11. (s.
21—44) naturligvis mest ved det vigtige Adlcr-Falsenske udkast. Dette
er för oftere blevet behandlet, men aldrig så udforlig og efter anmelde
rens mening aldrig med en i det væsentlige så rigtig opfattelse. For
fatteren påviser nemlig klart, at udkastet aldeles ikke er så demokratisk
som oftere för fremstillet, men at det snarere er mere konservativt end
grundloven af 17 mai 1814. Forf. föler sig forövrigt allerede på dette
punkt i modsætning til det norske juridiske fakultet, idet han s. 98 ci-
1 F. eks. hans nöiagtige personalkjendskab i henseende til Eidsvoldsmændene,
side 17—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
