Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIÖJHR, NORGES STORTING M. M.
(Ires (or udøvelsen af de myndigheder, der ved grundloven ere tillagte
kongressen, de forenede staters styrelse eller nogen af dens afdelinger
eller embedsinænd, så sees det, at kongressens bevilgende myndighed har
en af dens beskatningsmyndighed aldeles uafhængig grundlovsmæssig
hjemmel. Hvor strengt disse myndighedsgrene holdes ud fra hinanden
i det nordamerikanske statsliv, fremgår også deraf, at det såvidt anm.
har kunnet linde kun er om love angående pålæg af skatter eller
andre love ang. tilvejebringelsen af statsindtægter, den regel gælder, at
de först må fremsættes i repræsentanternes hus. Og samme forhold lin
der sted i næsten alle enkeltstater. Anm. har dvælet så udforlig ved
dette punkt, fordi han tillige har villet benytte lejligheden til at belyse
den måde, hvorpå forf. stundom har fundet at burde optræde som lære
mester lige over for fakultetet. Det forekommer også anm., at forf.
noget har overvurderet udkastets betydning for grundloven og ikke
vist konstitutionskomitéens arbeide fuld retfærdighed. Forf. har ganske
vist ret i enkelte af sine anker mod komitéens egne forslåer. Men kon
rs o
stitutionskomitéens grundlovsudkast var i det hele meget mere prak
tisk brugbart og i formel henseende langt bedre end det Adler-Falsen
ske. Og det er altfor stærkt sagt forf., behager sig i det hele meget
i stærke udtryk at trods de store ydre afvigelser »kan ett uppmärk
samt öga på bottnen af konstitutionskomitéens forslag skönja det Alder-
Falscnske utkastets bestämmelser, stil och tankegång, från de första para
graferna och till den sista». Hans egne detaillerede oplysninger vise
allerede, at dette er en ikke liden overdrcvelse.
Medens forf. udforlig har dvælet ved hele gnmdlovsarbeidet på
Eidsvold og de dette forberedende udkast, står behandlingen af grund
loven, 4 novbr. 1814 i en overraskende modsætning hertil. Den er af
færdiget på 10 sider, hvoraf de 6 omhandler et enkelt spørgsmål. Forf.
nævner som’ grund til »endast i största korthet vidröra dess resultat», at
grundlovens revision pä det overordentlige storting 1814 alene i et
übetydeligt punkt rörte ved storthingets organisation og slet ikke ved magt
fordelingen. Men da forf. i det foregående har medtaget en mængde
andre emner, f. eks. regjeringens organisation, der blev væsentlig foran
dret i grundloven 4 novbr. 1814, havde der været fuld opfordring til
större udforlighed, ligesom selve revisionens og den omarbeidede grundlovs
charakter havde fortjent en grundigere undersøgelse. Det er nu heldigt,
at man har en sådan fra en anden svensk forfatters hånd ’. Men symme
trien i hr Höjers bog er ved dette forhold forstyrret, og sådant som dette
afsnit nu står der, gjör det,’ også ved sin form de der meddelte oplys
ninger om det vigtigste spørgsmål ere tildels mindre vel sammenarbeidede
indtryk af noget ufærdigt.
1 Jfr Eydins »Föreningen emellan Sverige ocli Norge», og hans nedenfor nævnte
skrift.
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
