Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND.
og sten, at der efter eruptionen var tör strand, hvor havet för var 30
favne dybt. Da ödelagdes også IngolfshöfÖahverfi og meget af Horna
fjörör og Lonshverfi af askefald, og pimpsten med aske förtes nor-d over
landet. Færselen standsedes i lang tid, fordi jökelhlaupene afskar for
bindelsen mellem landsdelene. Der har i dette år været udbrud på flere
steder på Island på en gang. Sveinn Palsson antager, at det förste
hlaup i dette år er kommet ud igjennem den bræ, som hedder Virkeså
jökull, og som næres fra Vatnajökull. Det synes efter beskrivelsen,
som om selve jökullen har revnet med store knald, og at selve ismas
serne har gledet frem, og har sopt en stor del af bygden ud med sig.
Om udbrudet i 1727 har præsten Jon porlåksson meddelt en beretning
(»Okonomisk reise gjennera Island» af Olaus Olavius). Udbrudet begyndte
7de august (efter andre beretninger den 3die) med jordskjælv. Da
præsten red fra kirken denne dag og kora forbi isbjerget Plaga, og så
op til toppen af samme, forekom det ham, at toppen vexelvis nu hæve
des og svulmede, nu igjen svandt og faldt ned. Det her omhandlede
sted Flaga eller Slaga, som Islændingerne nu kalder det, ligger mellem
Hof og Sandfell på sydvestsiden af Oræfajokull, og man ser her oppe
i fjeldet to dalformede fordybninger fyldte med to isbræer, og ud af
en af dem kommer elven Katå, en grumset og strid elv. Situationen
er slig, at der er meget tænkelig, at disse isbræer under en eruption
oppe i Oræfajokull kunde komme på glid, löftet af de fremstyrtende
vandmasser, og fare frem over det nedenfor liggende land. Et andet
hlaup kom ned vestenfor Sandfell, måske gjennem Yirkesåjökull. Be
retningen fortæller videre, at den Bde august var der idelige og stærke
jordskjælv. Kl. 9 om formiddagen hörtes 3 stærke knald, og derefter
fremkom nogle vandlob, af hvilke det sidste var störst og bortskyllede
heste og andre kreaturer, som det traf på sin fart. Efterat vandlobene
var forbi, gled isbjerget selv frem på den slette mark, ligesom når
smeltet metal slåes af en digel. Senere bröd selve jökelen frem, hvor
ved måske forståes en del af selve Oræfajokull, ikke blot den i den
trange dal liggende isbræ. En del isstykker gik langt ud i havet, men
de tykkeste blev stående på grund ved foden af bjerget. Samtidigt
var der askefald, knald og bulder dag og nat, og udbrudet skede i
5 til 6 bergrifter. Man kunde ikke gå sikkert under åben himmel
formedelst glödende stene, som faldt ned fra luften, og mod hvilke nogle
bevæbnede sig på hovedet med spande og kar. Örafasogn blev herjet
i tre dage af ild, vand og aske. Den Ilte red presten Jon porlaksson
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
