Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ROSENBERG.
klanglöst. Grundtvig var ingen konstner; tanken var ham altid hoved
sag, og han har aldrig ledet længe om ordene. Men netop derfor vidner
kraften i hans versklang om, hvor afgörende og dybt hans sjæl var stemt
i den grundtone, der klinger bedst igennem i trokaiske rytmer. Vers så
fuldkomne som de nys anförte af trosfriheds-salmen höre ingenlunde til
undtagelserne; man vil finde dem i hundredvis; det er snart som gjald
af lurer, snart som klokkeklang og orgeltoner. Ofte stöttes de tone
vægtige stavelsers vægt ved hogstavrim, stundom aldeles regelret stillede,
som når det i en reformationssalme heder:
Ordet over åölgen Slå
&öd i åndens kraft du gå,
Zönlig i vor Zave kirke
Ziv og salighed at virke.
Men især må man lægge mærke til, hvor tankesvangre og malmfulde
som oftest digtets förste ord falde, en egenhed. der stempler Grundtvig
som ægte trokaisk digter, fordi den rober en bevægelsesmådc i hans tan
ker, der svarer til det væsentlige i den trokaiske rytmebevægelse. Uden
forberedelse, uden tillob, derfor uden at behöve indledningsord, optakter
i snevreste eller videste forstand, bryder det, som skal udfolde sig i dig
tet. frem af skjaldens indre i et ord, der strax slår tanken og sindet og
sætter en midt ind i æmnet som når han lader Rom begynde selv
fremstillingen af sin historie i hedenold og paveold med de ord: »Ver
dens-klogskab er mit navn», eller lader Portugal mælde sig i historien
som »Silde föd og tidlig möd»; eller i så mangen salme, hvor den förste
linie griber sjælen med anelser om hele det stemnings- og tankeindhold,
som sangen indeholder; aftensalmer som »Hvilestunden er i vente» eller
»Dagen skrider, tiden rinder», langfredagssalmen: »Under korset stod med
smerte», påskesalmen: »Tag det sorte kors fra graven», pinsesalmen:
»Talsmand, som på jorderige», konfirmationssalmerne: »Barnelivets favre
dage» eller »Lögnens fader vi forsage», nadversalmen: »Mindes vi en fuld
tro ven», eller for blot endnu at anföre en förste-strofe hel den
vemodige begyndelse til en salme fra den tid, da digteren stod så godt
som ene i kamp mod datidens vantro:
Tör end nogen ihukomme
hjærtets söde morgendröm,
mindes, trods al verdens domme
Sion med en tåreström?
Mægter nogen end at stemme
harpen dybt til orgelklang?
Vover nogen end at næmme,
end at kvæde Sions sang?
Har Grundtvig ellers på så mange måder vist sig i dybere og inderli
gere forståelse med oldtids-nordboernes ånd end nogen anden nutids
nordbo, så kan man i hans aldeles uvilkårlige og übevidste bang til at
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
