Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GREV HERMAN WEDEL JARLSBERG I 1813.
dre være vidende, da dette selv, ved hans ankomst til Venersborg synes
at have været ukjendt for grev Essen. Hvad denne kunde fortælle,
var neppe heller for övrigt særdeles pålideligt, da han kun havde
dårlige og usammenhængende efterretninger.
Grev Wedel skal for grev Essen have misbilliget alt, hvad der
var foregået i Norge i den sidste tid; men efter hvad der for övrigt
vides om hans optræden, kan dog dette kun have været under forud
sætning af, at de svenske efterretninger vare pålidelige. Imidlertid
gaves der en udmærket anledning til at få sikre meddelelser fra Norge,
da landshövdingen i Göteborg, grev Rosen, den 20de var reist til
Kristiania og daglig kunde ventes tilbage derfra. Efter grev Essens
anmodning bestemte grev Wedel sig for at blive i Yenersborg, indtil
han kunde trælfe grev Rosen og af hans mund höre nærmere om, hvor
ledes det stod til i Kristiania.
Allerede den 26de februar kom grev Rosen tilbage, og om han
end ikke kunde meddele mange oplysninger om forholdene i Norge,
så kunde han dog underrette grev Essen om, at prins Kristian Frederik
havde erklæret sig for Norges regent og agtede at forsvare Norges
uafhængighed. 1 Formodentlig umiddelbart efter, om morgenen 27de
februar, fortsatte grev Wedel sin reise til Kristiania. Han havde da
ikke givet grev Essen nogen bindende erklæring, men skjönt han er
klærede sig for en ven af foreningstanken, forbeholdt sig fuld handle
frihed. Da han skiltes fra grev Essen, sagde han til denne, at hvis
man i Norge nærede det håb, at kunne med bistand af England
og de övrige stormagter hævde sin uafhængighed, da vilde han være
den förste til med våben i hånd at modsætte sig den svenske hærs
indtrængen over den norske grænse. Den djærve frimodighed, der lå
til grund både for denne og andre af grev Wedels ytringer, gjorde
indtryk på grev Essen og vandt ham dennes agtelse. Men da han
forlod Venersborg, var den svenske øverstbefalende neppe mere sikker
på hans tænkemåde, end han havde været efter deres förste samtale.
Imidlertid lod han ham fortsætte sin reise.
Kristian Frederik havde endnu, forinden grev Wedel nåede Kri
stiania, modtaget meddelelse om hans påfaldende lange ophold i Ve-
1 Grev Rosens beretning om sin sendelse til Kristiania er (i norsk oversættelse
fra fransk) trykt i Norsk historisk tidsskrift, IV, s. 514 flg. Denne må sammenholdes
med den beretning, som er nedskreven i Kristian Frederiks dagbog (se den danske
oversættelse, s. 45 flg.)-
531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
